TPP aftalen kan sætte yderligere skub i Vietnams økonomi

Ho Chi Minh, Vietnam (2014)
Foto: M&M/Flickr)
Forfatter billede

Den 2. december udgav Verdensbanken ”Taking Stock” rapporten, der kortlægger den vietnamesiske økonomi i året der er gået. Rapporten fortæller om et stabilt Vietnam der går en spænende udvikling i møde, selvom den seneste tid har budt på nedgang i international handel.

En ukuelig økonomi trods ekstern uro

Vietnam er et af de eneste ASEAN (Association of Southeast Asian Nations) lande der kan præsentere en stabil vækst, gennem de seneste par år. Ifølge rapporten kan denne vedholdenhed tilskrives en vedholdende lav inflationsrate, samt et robust vietnamesisk marked der har fået større tiltro af de vietnamesiske forbrugere.

Den eksterne sektor har, til trods for faldet i den globale handel, kunne holde et højt niveau i det foregående år. Mellem januar og september forventes man et overskud på 120 milliarder USD.

Dansk viden efterspørges af vietnameserne

Det er dog ikke længere de traditionelle markeder, der skaber væksten i Vietnam. De største eksterne investorer i landet er Sydkorea og Japan, hvilket har betydet at den teknologiske bølge nu også slår ind i Vietnam. Blandt andet Samsung har flyttet store dele af sin produktion til landet. Men det er stadig kun produktion og knap så meget udvikling der flyttes til landet. Derfor er vietnameserne begyndt at efterspørge noget af denne viden, udenlandske virksomheder bringer til landet – også af danske virksomheder.
Vietnam har længe kigget mod Danmark når emnerne har været vedvarende energi, vand, energieffektivitet, affaldssortering og miljørigtigt produktion, og for at blive en del af vietnamesernes vækst må vi blive ved med at tilbyde viden til vietnameserne, siger den tidligere ambassadør John Nielsen.

TPP aftalen kan blive en guldgruppe for Vietnam

For det vietnamesiske marked bliver snart meget attraktiv for flere investorer. I oktober i år blev TPP (Trans-Pacific Partnership)aftalen efter næsten 10 års forhandling vedtaget, og handelskanalerne mellem øst og vest er blevet åbnet yderligere. Aftalen er den hidtil største regionhandels aftale i historien, og omfatter USA og 11 andre Stillehavs-nationer. For Vietnam betyder det at de er trådt et skridt nærmere Amerika. USA står alene for 20 procent af Vietnams eksportvare, og aftalen alene forventes at tilføje 8 procent til Vietnams BNP. Med aftalen forventer man at tøj- og tekstil branchen stiger med 60 procent over det forventede i 2035.

Aftalen betyder ikke blot et boost i den private sektor, men medfører også ændringer i måden man producerer og eksporterer på, nævneligt bæredygtig produktion, lige konkurrencemuligheder samt implementeringer af toldafgifter.

Vietnams ry som produktionsland kommer måske til at gavne dem i denne nye aftale. Vietnam har en stor fordel i forhold til de andre asiatiske lande, da produktionsintensiviteten i landet rangerer højere end de andre lande.

Vietnam kan være på vej ind i et væksteventyr.