Karen Lauterbach, leder af Center for Afrikastudier
Hvad er dit førstehåndsindtryk af den nye strategi?
»Jeg har et positivt førstehåndsindtryk. Titlen, Afrikas Århundrede, siger jo meget. Det er udtryk for en god portion selverkendelse at vende forståelsen af Afrikas betydning på hovedet. Det er modigt og forfriskende at indrømme, at vi har været for langsomme til at erkende, at vi må skifte tilgang til Afrika.Titlen rummer også på implicit vis en indsigt i vores egne begrænsninger.”
“På den anden side handler en del af planen om geopolitik fra et dansk perspektiv. Her er det interessant, at vi i dag lever i en multipolær verden, der på mange måder giver Afrika større handlerum.”
“Men strategien går ikke rigtig ind i, hvad de afrikanske lande selv kan gøre. I stedet handler det om, at Afrika ikke skal kigge mod Kina og Rusland, men mod Vesten. På den måde er man tilbage i en tankegang fra den kolde krig, hvor det hele handler om, hvad vi vil opnå i Danmark. Og det er jo ikke så meget at møde Afrika i øjenhøjde.”
Læs også: Så kom Afrika-strategien endelig: Ét centralt ord glimrer ved sit fravær
“En tredje ting, jeg lægger mærke til, er, hvordan grænserne mellem handel, sikkerhed, diplomati og udviklingsarbejde i stigende grad blødes op. Det er tydeligt, hvordan grænserne mellem de forskellige sektorer forsvinder, og det er på mange måder forfriskende.”
Er der risiko for, at enkeltområder kan drukne, når man slår flere områder sammen?
”Ja, vi har eksempelvis en langvarig tradition for et stort fokus på fattigdomsbekæmpelse. Og det er ikke så tydeligt som tidligere. Jeg har det dobbelt med det, for det har tidligere været et centralt princip, men det er svært at have en ligeværdig relation i klassiske udviklingsprojekter, fordi vi fra Danmark ofte kommer med en model for, hvordan tingene skal være.”
“Det kan give en træthed og påvirke selvopfattelsen hos modtagerne, at man på en måde har behov for almisser. Her er det måske lettere at have opfattelsen af et ligeværdigt samarbejde, når det handler om forretningsudvikling.”
Og så er der en fjerde ting, der springer i øjnene i Karen Lauterbachs første gennemlæsning af Afrika-strategien:
”Man overser lidt, at der er en stor afrikansk diaspora i Danmark. Det havde været dejligt, hvis Afrika-planen involverede de folk med afrikansk baggrund, som er i landet, og brugte dem som en slags brobyggere og lod sig inspirere af dem.”
Anne Mette Kjær, formand for Udviklingspolitisk Råd
Hvad er dit førstehåndsindtryk af Afrika-strategien?
“Først og fremmest er det godt, at man har opmærksomhed på Afrika af andre årsager end fattigdom. Det er et meget bredere perspektiv, end der eksempelvis var fra Anders Fogh Rasmussens Afrika-kommission, som især handlede om fattigdomsbekæmpelse. Det er i sig selv super godt.”
“Det er også super godt, at der er fokus på finansiering og på at rejse privat kapital og investeringer, for der er meget potentiale. Samtidig er det en udfordring, for jeg ser, hvordan IFU har haft svært ved at investere på en måde, der gavner de allerfattigste, som ofte bor langt ude i landområderne, og som tit er svære at nå i forhold til at investere i mellemindkomstlande.”
“En anden ting, jeg savner, er en dybere diskussion af, hvorfor vi engagerer os det ene sted og ikke det andet. Der er åbnet og lukket en lang række landesamarbejder de sidste 20 år, men vi mangler at lære af dem. Engang havde man fra politisk hold en række konkrete kriterier, som man tog udgangspunkt i, når man skulle til- og fravælge indsatsområder. Det mangler vi i dag.”
“Jeg savner også nogle overvejelser om, hvordan man konkret vil håndtere balancegangen mellem at være i øjenhøjde og at stå fast på vores egne principper. Eksempelvis støtter Danmark Ugandas civilsamfund uden om landets regering, der jo slår hårdt ned på seksuelle minoriteter. Jeg forstår godt, at man er pragmatisk her. Men jeg kan have svært ved at forstå, at man nu vælger at åbne en ambassade i Rwanda, som jo er kendt for benhård undertrykkelse af den politiske opposition.”
“Jeg er ikke nødvendigvis imod det, men jeg synes, vi mangler en diskussion af, hvorfor vi opsøger et meget autoritært land, og hvor meget vægt vi skal lægge på vores egne værdier kontra, at menneskeretssituationen i landet er så dårlig.”
Jacob Elsborg, CEO i African Coffee Roasters
Hvad er dit førstehåndsindtryk af den nye strategi?
“Mit førstehåndsindtryk er, at det var da på tide. Lige siden jeg flyttede til Kenya for fem år siden, har vi hørt om, at russerne og kineserne er ved at tage over. Men EU og Danmark har ikke gjort så meget ved det.”
“Min anden reaktion er, at hvis man tror, man har flygtningeproblemer i dag, så er det intet imod, hvad der kan ske i fremtiden. Det er vel derfor, man åbner ambassader i Senegal og Tunesien, som jo er flygtninge-hubs.”
“Derudover kan jeg være i tvivl om motivationen bag strategien. Gør man det her for afrikanernes skyld, for de danske virksomheder eller for at stoppe migrationen? Uanset hvad, er det fint, hvis man kan bringe flere investeringer til Afrika. For hvis folk ikke kan se en fremtid i deres land, vil de migrere.”
“Der er ikke mange flygtninge fra Kenya, fordi der bliver investeret i landet. Derfor er det helt rigtig set, at den danske regering vil have flere investeringer i Afrika, men spørgsmålet er, om det er nok? I 2050 vil hver fjerde beboer på planeten være afrikaner. Der er risiko for, at det er for lidt og for sent.”
“Jeg synes helt overordnet, at der en masse positive ting i den nye Afrika-strategi. Men i det daglige er jeg lige nu mest udfordret af den rolle, som EU spiller i forhold til vores mulighed for at eksportere varer til Europa.”
“EU siger alle de rigtige ting om at ville handle mere med Afrika. Men på den anden side ser jeg en voldsom eskalering af bureaukrati, lovgivning og dokumentationskrav. Det bliver sværere og sværere at eksportere til EU, særligt når man som os samarbejder med små kaffeproducenter, der måske ikke lige har råd til alt det papirarbejde, der følger med.”
“Det er ikke fordi, vi skal have carte blanche, men hvis kravene bliver ved med at blive strammet, så ender det med at gå ud over virksomheders lyst til at investere i Afrika.
Det er måske ikke den mest sexede dagsorden, men jeg tror, at Danmark kunne gøre en del for Afrika, hvis man kunne arbejde for, at EU havde mindre bureaukratiske regler for import af afrikanske produkter.”
