EU skal være meget grønnere i 2030 og kæmpe hårdt for en ambitiøs global aftale om at bremse tabet af biodiversitet ved det kommende FN-topmøde.
Det fremgår af et nyt udspil om biodiversitet fra EU-kommissionen, som officielt bliver præsenteret onsdag. Allerede nu er der imidlertid en lækket version af strategien, som skulle være meget tæt på den endelige.
Coronakrisen understreger behovet
Udspillet kommer i et år, hvor verdens nationer skal vedtage nye globale mål for biodiversitet. Det skulle oprindeligt foregå på et FN-topmøde i den kinesiske by Kunming i oktober, der dog er blevet udskudt som følge af den nuværende pandemi med Covid-19. Men coronakrisen understreger blot behovet for en ambitiøs indsats for naturen, lyder det i EU-udspillet:
”Risikoen for udbrud af sygdomme, herunder pandemier, stiger i takt med ødelæggelse af natur. Beskyttelse og gendannelse af biodiversitet og velfungerende økosystemer er derfor en nøgle til at hjælpe med at forhindre spredning af smitsomme sygdomme.”
Hidtil har både FN og EU haft en strategi for at bremse tabet af biodiversitet på kloden i 2020, men rapporter viser, at naturødelæggelserne fortsætter med uformindsket styrke.
Derfor vil EU arbejde for mere konkrete mål i den nye globale aftale og støtte udviklingslande i deres naturbevarelse, samtidig med at EU-landene selv sætter ambitiøse mål for naturen frem mod 2030.
Færre papirparker
Af udspillet fremgår det, at EU vil vedtage nye, bindende mål for gendannelse af natur. Der skal blandt andet plantes tre milliarder nye træer de næste ti år, og 25.000 kilometer af EU’s floder skal i 2030 flyde frit uden dæmninger og andet, der kan forstyrre det naturlige løb.
Også EU’s oceaner og landområder skal beskyttes. I øjeblikket er 11 procent af unionens havområder og 26 procent af naturen på land under beskyttelse, men i 2030 skal begge tal være på 30 procent.
De to mål går også igen til det udkast der foreligger for den nye globale 2030-aftale om bevarelse af biodiversitet og er en videreførsel af de globale mål for 2020, kaldet Aichi-målene.
Læs også: “Første udkast til ny “Paris-aftale for naturen” er landet”
Her lød målsætningen på henholdsvis 17 procent af landjorden og 10 procent af oceanerne. Førstnævnte er et af de meget få af målene, der er tæt på at blive indfriet. Undersøgelser viser dog, at meget af naturen kun er beskyttet på papiret – dette fænomen bliver af nogle eksperter kaldt ”papirparker” og finder også sted i EU.
For at imødegå dette, medtager udspillede for både for den globale strategi og for EU et mål om at sikre, at 10 procent af land- og havområder kommer under streng beskyttelse.
Målbare mål som i Paris-aftalen
Når de globale 2020 mål for at bremse tabet af natur på kloden udløber ved årsskiftet, har de ikke forhindret den fortsatte tilbagegang af naturens mangfoldighed.
Det kan skyldes selve målsætningerne, som er blevet beskyldt for at være uklare, og i EU’s nye udspil ønsker kommissionen, at man får overordnede mål for 2050, som er lige så konkrete som eksempelvis Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.
På samme måder gøres EU’s egne 2030-måle mere specifikke og målbare, mens fokus er på implementering og monitorering af fremskridt.
”Med denne strategi udtrykker EU en hensigt om at lede verden i håndteringen af den globale økologiske og klimamæssige krise ved at sætte bæredygtighed, velvære og indfrielsen af FN’s verdensmål i hjertet af politikken,” lyder det i udspillet.
Videre lyder det, at EU gennem diplomati og alliancer skal fremme den grønne indsats i både udenrigs- og handelspolitik, hvor hensyn til biodiversitet skal med.
Også naturen i udviklingslande skal støttes, og EU nævner endnu et initiativ ved navn ”NaturAfrica”, der vil blive lanceret. Der er dog ikke noget konkret om projektet, men det bliver nævnt, at lignende bestræbelser også vil komme til at foregå i andre regioner.
Et “superår” for biodiversitet
Den nye strategi bliver efter planen præsenteret onsdag d. 20 maj sammen med et nyt udspil om EU’s landbrug, kaldet ”Fra gård til gaffel” (Farm to Fork). Herefter skal strategien godkendes af EU-parlamentet og medlemslandene – her kan det mål, der handler om at reducere brugen af pesticider med 50 procent, give anledning til kontroverser.
Men siden FN-topmødet i Kina, hvor verdens lande endeligt skal vedtage en strategi, sandsynligvis først bliver gennemført i 2021, skulle der være tid til, at EU kan dukke op med en vedtaget strategi i mappen.
Den danske regering har ligeledes lovet at præsentere en strategi for biodiversitet i år, og den vil sikkert bygge på EU’s strategi.
I forbindelse med FN’s generalforsamling i september vil der være en særlig konference om biodiversitet med fokus på øjeblikkelig handling. 2020 er blevet kaldt et “superår” for biodiversitet.
Opdateret 20.05.20: Den endelige strategi blev præsenteret onsdag d. 20. maj, og kan findes her. Målene stemmer med indholdet i den lækkede version, som ovenstående artikel er bygget på.
