Hans Peter Dejgaard
Hans Peter Dejgaard (1956) har i mange år arbejdet som konsulent med udviklingslande, miljø og klima i Asien, Afrika, Latin Amerika og Østeuropa.
Var som nyuddannet ingeniør med til udvikle de første mobiltelefoner hos Nokia. Medstifter af Nicaragua-komiteen og for IBIS været regional repræsentant i Mellemamerika og senere formand. Aktiv i 92-gruppen og formand for IDA Global Development.
Jeg var spændt på at åbne regeringens udspil til finanslov 2020, især konto 6.34: Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
Denne viser en stigning fra 630 millioner kroner i 2019 til 1.295 millioner kroner næste år, dvs. en fordobling. Regeringen leverer altså “øget klimabistand” som lovet i Forståelsespapiret mellem regeringen og de tre støttepartier. En stigning muliggjort af midler, som stammer fra en stigning i Danmarks bruttonationalindkomst (BNI). Men det er langtfra nok i forhold til den stigningstakt, der er nødvendig for at nå Paris-aftalens løfte om 100 milliarder dollars årligt fra 2020.
Analyse af konto 6.34
Det er positivt, at stigningen har muliggjort støtte til flere internationale organisationer indenfor miljø og klima.
I tabellen ses en sammenligning over seks år for konto 6.34:
Halvdelen af klimabistanden går i finanslovsforslaget til Klimapuljen, som stiger fra 540 til 600 millioner kroner næste år. Klimapuljen er opbygget sådan, at Udenrigsministeriet primært støtter klimatilpasning i fattige lande (denne gang Uganda og Kenya), mens Energi- og Klimaministeriet primært støtter vedvarende energi indsatser, som denne gang 65 millioner kroner til Sustainable Energy Fund for Afrika (SEFA), som Danmark var med til at støtte etableringen af.
Klimapuljens største bidrag er til Den Grønne Klimafond. Statsminister Mette Frederiksen meddelte for to uger siden på Climate Action topmødet i FN, at den netop ville blive fordoblet til 240 millioner kroner i 2020. I alt afsættes 800 millioner kroner over fire år.
Dernæst er der næste år et bidrag på 210 millioner kroner til “Fonden for de mindst udviklede lande (LDCF)”. Det må hilses velkomment, at Danmark fortsætter dette bidrag til de fattigste lande, som også skete for tre år siden efter COP21.
Apropos de kommende dages store begivenhed med C40 borgmester-topmødet i København, afsætter regeringen 67 millioner kroner til de kommende fem år til dette netværk for megabyer og storbyer.
Glemt bidrag til UNEP?
Det er blevet bemærket, at FN’s miljøprogram UNEP med Inger Andersen har fået en ny dansk generaldirektør. Den stigende støtte kommer allerede dette år med et tre-årigt bidrag på i alt 92,2 millioner kroner. Disse godt 30 millioner om året tre gange højere end i de tidligere to år. Den danske støtte ydes med henblik på at fremme en bæredygtig klima- og miljømæssige udvikling. Der er dog langt op til Norge, som til sammenligning gav 135 millioner norske kroner. (2018)
Det bemærkes, at støtten til ”International Union for Conservation of Nature (IUCN)” er tilbage igen. Dette er oplagt i lyset af næste års FN topmøde om biodiversitet (kaldet COP15). IUCN var én af flere internationale miljøorganisationer, som Venstre-regeringen droppede støtten til fra 2015.
Der er sikkert gode begrundelser for at afsætte 200 millioner kroner til et nyt projekt med “Klima, konflikt og migration i Afrika”. Men kun halvdelen bør tælles med som klimafinansiering. Baggrunden er, at når Danmark rapporterer sin klimabistand til EU og FN (UNFCCC), medtages udover projekter fra finanslovskonto 6.34 også typisk 50% af programmer med klimatiltag indenfor landbrug (Rio markør 1 for delmål) og 100% for vedvarende energi projekter (Rio markør 2 for hovedmål) – fordi klima i dette projekt er et delmål og ikke et hovedmål.
Utilstrækkelig stigning i dansk klimabistand
I Paris-aftalen har de rige lande lovet at støtte udviklingslandene med 100 milliarder dollars årligt (første gang ved udgangen af 2020). Ifølge tal fra OECD nåede de rige lande 54 milliarder dollars i 2017, så der skal ske store stigninger i de kommende år. Især halter støtten til klimatilpasning i de fattigste lande meget efter.
OECD opgiver, at verdens klimabistand steg 44 procent fra 2013 til 2017. Mens bistanden fra Danmark i den samme periode faldt 23 procent på tilsagn er den ikke steget o udbetalinger. Disse tal fremgår af tal og figurer her. Danmarks samlede klimabistand var i 2017 på 1,35 (udbetalinger) og 1,26 millioner kroner (tilsagn). Finanslov 2020 bringer måske Danmark op på små 2,0 mia. kr., hvilket langtfra er tilstrækkelig til at følge den internationale stigningstakt (se kurven her).
I vores nabolande er stigningen langt større. Norges nye finanslov bevilger en klimabistand cirka tre gange højere end Danmarks. Den svenske statsminister varslede to milliarder svenske kroner årligt alene som støtte til Den Grønne Klimafond, hvilket nogenlunde svarer til den samlede danske klimafinansiering de senere år. Danmark sakker bagefter disse to lande på både ulandsbistand og klimabistand.
PS: Mattias Söderberg belyser i sin blog, at regeringens udspil ikke er “nye og additionale” midler, fordi regeringen ikke har ladet ulandsrammen på 0,7 procent stige for at få plads til klimabistanden.
PPS: Når Danmark rapporterer sin klimabistand til EU og FN (UNFCCC), medtages udover projekter fra finanslovskonto 6.34 også typisk 50% af programmer med klimatiltag indenfor landbrug og vand (Rio marker =1) og typisk 100% for vedvarende energi projekter (Rio marker = 2).
Redigeret 8.10.2019 22.15
