Der bydes op til fællessang og rap, funk, reggae og soul, når belgisk-congolesiske Baloji, der betyder troldmand på swahili, gæster spillestedet Global 16. februar under Vinterjazz.
Med tre humørfyldte plader på CV’et og samarbejder med navne som Damon Albern og Gilles Peterson har Baloji erfaring med sig, når han gæster Global. I 2012 udkom hans gennembrudsalbum Kinshasa Succursale som han blandt andet har optrådt på Roskilde Festivalen med.
Kulturelle mix og musikalsk legestue
Baloji byder på forfriskende hip hop med elementer af funk, reggae og soul som blandes med afrikanske trommer. Han bruger elementer fra både sin vestlige og afrikanske baggrund for at skabe et musikalsk univers, der byder på alt fra fællessang til rap.
Belgisk barndom
Som 3-årig blev Baloji sendt til Belgien for at bo hos sin nuværende stedmor og stedsøskende. Han voksede op til et en teenagetilværelse på kant med politiet. Heldigvis fandt han gennem hip hoppen en vej ud af kriminalitet og ind i musikken.
Afrikanske rødder
Baloji er oprindelig født i Den Demokratiske Republik Congo. En fortid han ikke før 2007 var nødt til at forholde sig til. Men netop i 2007 modtog Baloji et brev, der skulle ændre hans fremtid. Hans biologiske mor kontaktede ham, og det blev for Baloji en søgen tilbage til sin congolesiske rødder. Musikalsk førte denne rejse ham forbi de traditonelle genre soukous og rumba.
Hele pakken
I dag er Baloji både belgisk og congolesisk, og hans musik afspejler hans kulturelle diversitet. Han blander, som det passer ham, og lader sin personlige stil, der rummer begge verdner, forme sit musikalske udtryk.
Tid og sted
16/2-2013 kl 22:00
Global, Nørre Allé 7, 2200 København
Billetter kan enten købes i forslag via Globals hjemmeside eller i døren.