Tropisk storm i Filippinerne dræber mindst 21

Forfatter billede

Den frygtede storm, Hagupit, har nu ramt Filippinerne, hvor mindst 21 mennesker indtil videre meldes dræbt. Mange af ofrene druknede, da oversvømmelser steg i Borongan, hovedbyen i det østlige Samar.

Filippinerne havde evakueret mere end en million mennesker inden den voldsomme tropiske storm nærmede sig fastlandet ude fra Stillehavet. Myndighederne havde frygtet en gentagelse af superstormen fra sidste år, der efterlod mere end 7.000 døde eller savnede.

“Vi har nu fået bekræftet, at 21 mennesker døde i Eastern Samar, 16 af dem i Borongan,” siger Gwendolyn Pang, generalsekretær den filippinske Røde Kors.

Færre døde, men massive ødelæggelser
Hundredtusinder af filippinere vender mandag tilbage til boliger ramt af stormens ødelæggelser. Heldigvis har en massiv evakuering fra myndighedernes side minimeret antallet af døde sammenlignet med sidste år. Der ligger dog stadig et kæmpe stort stykke arbejde i at rydde vragdele væk og skaffe basale forsyninger til de mange mennesker, der har mistet deres hjem. Derudover giver det også enorme udfordringer, at stormen har efterladt store områder uden strøm og adgang til elektricitet.

Hagupit stormede ind fra Stillehavet lørdag nat, tværs over Samar Island og videre til den mindre ø, Masbate. Dens virkninger kunne mærkes i hele det centrale Filippinerne, herunder Leyte øen og den sydlige del af hovedøen, Luzon.

Nedgradering fra “tyfon” til “tropisk storm”
Efter kategori 5 “super tyfonen” i 2013, har myndighederne i år ikke taget nogle chancer og evakuerede landsbyer i kyst- og jordskred-udsatte områder.

Hagupit blev nedgraderet fra “tyfon” til “tropisk storm”, med vind på op til 105kph (65 mph) og vindstød på op til 135kph.