Donald Trumps knusende valgsejr får uundgåeligt enorme konsekvenser i USA og ikke mindst for resten af verden.
USA er som bekendt verdens største donorland hvad angår udviklingshjælp, nødhjælp og militærstøtte. I udviklings- og nødhjælpssektorerne har der længe været udbredt bekymring for, hvad der vil ske, hvis Trump igen blev præsident.
Devex, det store medie inden for udviklingssektoren, har på malerisk vis skrevet, at en ny Trump-administration højst sandsynligt vil ramme det amerikanske udviklingsagentur USAID (United States Agency for International Development) som en forhammer.
Det frygtes især, at de sektorer, der bliver betragtet som mest liberale, såsom køn, abortrettigheder og LGBTQIA+-rettigheder vil blive særligt hårdt ramt.
Det kan du læse mere om i artiklen Med Trump kan ét stort udviklingsområde se frem til at få hugget armen af
Ingen ved selvsagt, i hvilket omfang den nye Trump-administration vil leve op – eller ned – til den humanitære sektors lave forventinger.
Men måske kan vi blive lidt klogere, hvis vi vender os mod fortiden og ser på noget så tørt som tidligere administrationers prioriteringer. Det kan nemlig give en idé om, hvor stor truslen mod den amerikanske udviklings- og nødhjælpssektor og dens implementerende partnere egentlig er.
Trumps agenda i tal
Lad os først se på, hvad tidligere præsidenter har haft på ønskesedlen på de budgetanmodninger, de gennem tiden har sendt til Kongressen.
Der er ingen tvivl om, at Trump – ligesom mange andre republikanere – ikke ønsker at bruge den samme mængde ressourcer på udvikling og humanitære projekter som hans demokratiske modstykker.
Flere ting står klart, når vi ser på de budgetanmodninger, som de seneste amerikanske præsidenter siden 2014 har indsendt til behandling og godkendelse af den amerikanske kongres – hvor særligt Repræsentanternes Hus har mulighed for at udvikle og forhandle den amerikanske finanslov, der dog også skal godkendes af Senatet.
Trump ønsker langt færre midler afsat til udenrigspolitiske projekter end både Barack Obama og Joe Biden. Trumps første budgetanmodning for finansåret 2018 udgjorde et fald på 41 procent i forhold til det budget, som Obama havde indstillet til den amerikanske kongres året før.
I afrundede tal er der tale om et svimlende beløb på 20 milliarder amerikanske dollars. USAID og den amerikanske udenrigstjeneste var indstillet til at miste over 10 milliarder dollars, svarende til cirka 31 procent af organisationernes (og deres implementerende partneres) samlede bevillinger.
Det sagt, så var Obamas sidste budgetanmodning da også markant højere, end den havde været i foregående år.
Kontrasten er på sin vis større, når vi sammenligner Trump med Biden. En stigning fra 32 milliarder dollars, som Trump bad om i 2021, til Bidens ønske om 46 milliarder dollars i 2022 er signifikant. Og Bidens budgetanmodninger har været stigende siden da med et højdepunkt på 51 milliarder dollars.
Bidens støtte til udenrigstjenesten og USAID er langt større end både Obamas og Trumps. For 2024 blev der anmodet om 43,82 milliarder dollars, mere end syv milliarder over Obamas højeste anmodning, og 16 milliarder over Trumps højeste anmodning.
Hvor Obamas budgetanmodning kun en enkelt gang kom over 35 milliarder – et år hvor midlerne øremærket til militære formål var næsten dobbelt så høje som foregående år – så har de nu over flere år i træk ligget ved de 40 milliarder eller derover.
Alene baseret på denne observation er det nemt at forstå, hvorfor der er så stor bekymring for USAID og agenturets projekter. Der er rigtigt langt fra næsten 44 milliarder dollars til de 25-26-27 milliarder, som Trump årligt anmodede om under sin sidste præsidentperiode.
Der er faktisk en vis grund til at tro, at udviklingen måske ikke bliver helt så dramatisk for USAID. Måske.
En anmodning er en anmodning
Men nu er budgetanmodningen jo egentlig bare det – en anmodning. Et udkast som kongressen kan arbejde ud fra. Selv om Trump har flertal i begge kamre i Kongressen, så er det jo ikke ensbetydende med, at de bare vil allokere midler og vedtage finanslove efter præsidentens forgodtbefindende.
Der er faktisk en vis grund til at tro, at udviklingen måske ikke bliver helt så dramatisk for USAID. Måske.
Når vi ser på mængden af bindende forpligtelser (til projekter mv., der bliver eller skal udføres eller styres af USAID), der er oprettet, og den mængde penge, der er blevet udbetalt, ser vi et helt andet billede.
Fra 2014 til 2019 er der faktisk en beskeden årlig stigning på mellem en og halvanden milliard dollars i forpligtede midler til USAID.
Om USAID ligefrem vil blive ramt af en forhammer og slået til ukendelighed er nok lige tidligt at sige
Det samme er tilfældet med de midler, der rent faktisk er blevet udbetalt til USAID. Det er først i de seneste par år, efter perioder hvor demokraterne har været i fuld kontrol, at budgettet er steget så voldsomt til en forpligtelse på 43,36 milliarder dollars i 2023 og udbetalinger på 44,68 milliarder (forpligtelser dækker også over mangeårige projekter, og udbetalinger matcher derfor ikke nødvendigvis helt med de årlige forpligtelser).
Når man ser nærmere på USAID’s forbrug, står en ting dog klart: Det er Ukraine, der er den ekstraordinære udgift de seneste par år.
I 2023 gik hele 16 milliarder dollars af USAID’s udbetalinger til Ukraine – hvilket er mere end 28 gange, hvad der gik til Sudan, og otte gange så meget som gik til Etiopien.
Som tankeeksperiment vil USAID’s udbetalinger, uden udbetalinger til Ukraine, ligge på 28,68 milliarder dollars. Det vil så være en langt mere beskeden stigning på kun 2,52 milliarder dollars fra 2020 og på 7,47 milliarder dollars fra 2019.
Baseret på republikanske udtalelser og modstanden mod hjælpepakker til Ukraine, er der næppe nogen stor tvivl om, at i hvert fald en del af disse ekstraordinære summer står til at fragå organisationen.
Men det er trods alt kun ét fokusområde, og der er altså grund til at tro, at USAID og de andre amerikanske udviklings- og nødhjælpsagenturer og fonde ikke står i en helt så vanskelig situation, som det måske kunne antages, hvis man alene kigger på præsidentielle hensigtserklæringer og ønsker.
Der er næppe nogen tvivl om, at USAID med flere vil blive ramt af nedskæringer, og at sektorfokus og ledelsesposter vil komme til at tilgodese højreorienterede interesser.
Men om USAID ligefrem vil blive ramt af en forhammer og slået til ukendelighed, er nok lige tidligt at sige, selvom højredrejningen og radikaliseringen af amerikansk politik de seneste år er svær at fornægte.
Alle tal i denne analyse er taget fra Foreignaffairs.gov, der drives af USAID.
