Craig Singleton er tidligere amerikansk diplomat og nu seniorforsker med speciale i Kina ved Foundation for Defense of Democracies.
Et af Biden-regeringens erklærede mål er, at halvdelen af alle nye biler i USA skal være elektriske inden 2030. EU er endnu mere ambitiøs: Inden for unionens grænser må ingen nye biler og varevogne udlede drivhusgasser efter 2035. Det er alt sammen godt nyt… for Kina. I dag sidder virksomheder med tætte forbindelser til Det Kinesiske Kommunistparti (CCP) nemlig på næsten halvdelen af den globale forsyning af batterier til elbiler.
Denne artikel er oprindeligt publiceret af det amerikanske medie Foreign Policy, der rapporterer fra hele verden.
Selvom det naturligvis er fornuftigt at gøre transportsektoren mere grøn, kan et overilet skifte til elbiler få større og mere alvorlige konsekvenser end at cementere markedspositionerne for Beijings batterigiganter. Det kan nemlig udgøre en alvorlig trussel mod USA’s og EU’s cybersikkerhed – på samme måde som teknologigiganten Huaweis indtog i Vesten banede vejen for, at Kina fik adgang til Vestens kritiske telenetværk.
Den kinesiske centraladministration har længe været væsentligt foran Vesten i kapløbet om at udvikle og forfine de avancerede batterier, der skal drive fremtidens teknologiske revolution og grønne omstilling.
Kinas 13. femårsplan, der lagde kursen for landets industri-investeringer mellem 2016 og 2020, fokuserede særligt på, hvordan kinesisk kontrol med forsyningskæderne bag elbiler og -batterier – herunder en stabil forsyning af de sjældne jordarter, som er uundværlige i produktionen – kunne give Beijing konkurrencefordele over for USA og andre lande. Kinas nuværende femårsplan går videre endnu og forbinder gennembruddene på de to parametre med, at Kina kan blive et “videnskabeligt og teknologisk kraftcenter”.
Dybe bånd mellem elbil-giganter og Kommunistpartiet
To kinesiske selskaber, CATL og BYD, dominerer verdensmarkedet for elbiler og -batterier. CATL, der er mistænkt for at profittere på tvangsarbejde blandt uighurerne, fremstiller en tredjedel af verdens elbil-batterier, og BYD er godt på vej til at sælge fleste elbiler i verden.
Begge virksomheder har fået massive tilskud fra regeringen og har stærke forbindelser til magtfulde institutioner under Kommunistpartiet. Forbindelserne fungerer som strukturerede kanaler, hvor Kommunistpartiet har muligheden for at udøve direkte og indirekte kontrol med virksomhedernes ledelse, drift og ansættelsesprocesser, hvilket har stor betydning for batteriernes forsyningskæder.
CATL’s grundlægger og administrerende direktør, Zeng Yuqun, sad i et årti som videnskabs- og teknologidelegeret ved det Kinesiske Folks Politiske Rådgivende Konference. Det er den øverste instans, der overvåger Kinas Forenede Front – et vidtforgrenet netværk af organisationer og enkeltpersoner, der arbejder på at styrke Kommunistpartiets kontrol over den kinesiske industri og civilsamfundet. Den Forenede Front dirigerer også Kinas rekrutteringsprogrammer for udenlandsk arbejdskraft, som ifølge FBI og lækkede direktiver fra den kinesiske regering faciliterer tyveri af intellektuel ejendom og ulovlige overdragelser af udenlandsk teknologi.
Zeng fungerer samtidig som næstformand for All-China Federation of Industry and Commerce, landets største erhvervsforening, hvis vedtægter fastslår, at den er “ledet af” Kommunistpartiet og har til opgave at “fuldt ud implementere” præsident Xi Jinpings politiske dagsorden.
Det medfører en risiko: De kinesiske batterilagre skal kobles op på værtslandenes elnet
CATL’s tætte forbindelser til Kommunistpartiet er mere end bare et politisk tilhørsforhold. I overensstemmelse med reglerne, som Kinas Værdipapirtilsyn udstedte i 2018 for alle offentligt noterede virksomheder, nævner CATL’s vedtægter eksplicit, at “virksomheden skal etablere en intern organisation for Kommunistpartiet og udføre partiarbejde”. Partiorganisationen og virksomhedens andre partiforbindelser giver Kommunistpartiet nærmest ubegrænset adgang til CATL’s teknologi og markedsdata, som potentielt kan give andre kinesiske virksomheder konkurrencefordele og underminere positionerne for amerikanske og europæiske selskaber på de globale markeder.
Batterilagre kan kortslutte landes elnet
Samtidig er både CATL og BYD allerede i gang med at konsolidere deres kontrol over beslægtede industrier, ligesom Huawei forsøgte at dominere både 5G- og smartphone-sektorerne. For CATL og BYD drejer det sig om elbilernes opladningsnetværk og batterilagre (også kaldet BESS for battery energy storage system).
At gå ind i opladningsbranchen er et logisk skridt for begge virksomheder, men BESS kan rykke ved grænserne for deres indflydelse. Batterilagrene bruger og opbevarer energi fra forskellige kilder og overfører strømmen gennem det eksisterende elnet. Den lagrede strøm kan på den måde sendes ud, når der er strømafbrydelser eller under de uundgåelige udsving i forsyningen fra vind- og solenergi. Men det medfører en risiko: De kinesiske batterilagre skal kobles op på værtslandenes elnet, selvom de i skrivende ikke er underlagt særlige sikkerhedsprocedurer eller tilsyn i hverken USA eller Europa. Amerikanske energiselskaber er ikke engang forpligtet til at offentliggøre detaljer om deres partnerskaber med kinesiske batteriselskaber.
Gennem batterilagre-systemerne kan ondsindede aktører udløse omfattende strømafbrydelser på et lands elnet.
På grund af den manglende gennemsigtighed er det svært at få et fuldstændigt overblik over igangværende og planlagte kinesiske BESS-projekter i USA, men der er allerede igangsat flere i Florida, Virginia, Texas og Nevada. Alarmerende nok er der angiveligt installeret CATL-batterier på den amerikanske militærbase Camp Lejeune, som huser en specialstyrke, der har til opgave at evakuere civile fra Taiwan, hvis Beijing invaderer. CATL har også markedsført BESS aggressivt i europæiske hovedstæder, og der er allerede søsat projekter i blandt andet Storbritannien og Ungarn.
Ligesom med Huaweis 5G-netværk er risiciene ved de kinesiske BESS-systemer både øjeblikkelige og uomgængelige. Undersøgelser fra det britiske firma Aon, der arbejder med risikohåndtering, viser, at BESS udgør en omfattende trussel landes cybersikkerhed. Gennem BESS-systemerne kan ondsindede aktører udløse omfattende strømafbrydelser på et lands elnet.
I 2022 viste en rapport fra det amerikanske energiministerium, at ondsindede aktører allerede er “godt positioneret” til at hacke lokale energisystemer, herunder BESS-lagre, i USA. Og formodede kinesiske cyberangreb på Indiens elnet i 2021 og 2022 viser med al tydelighed, at Kina er villige til at gå efter kritisk infrastruktur. At Biden-regeringen ifølge flere rapporter har indledt en klapjagt på kinesiske cyberagenter i USA’s infrastruktur, understreger kun truslen yderligere.
Kinesiske opladningsnetværk til elbiler er næppe mere sikre. Batterierne og ladestanderne er forbundet til internettet, og det betyder mange svagheder i cybersikkerheden, der kan udnyttes. Typisk drejer truslen sig om store læk af data, viser en peer-reviewet britisk undersøgelse. Lignende forskning af Sandia National Laboratories i USA viser, at ondsindede aktører gennem ladestanderne kan installere malware (blandt andet virus og anden skadelig software, red.) på elbilerne, hvilket muliggør skjult overvågning, og at hackere endda kan tage kontrol over køretøjet. En anden rapport fra Sandia bemærker, at “der i øjeblikket ikke findes en overordnet tilgang til cybersikkerhed for opladningsudstyr til elbiler i USA”, og at kun nogle aktører i branchen gør brug af de vedtagne, men “få bedste praksisser”.
Politikerne skal handle, inden det er for sent
Truslen er naturligvis ikke kun digital. Flere kinesiske love, især sikkerhedsloven fra 2017 og den nyligt reviderede antispionage-lov, pålægger alle kinesiske virksomheder at tilpasse deres aktiviteter med Beijings strategiske interesser. I både krigs- og fredstid kan Kommunistpartiet således kræve, at kinesiske virksomheder bistår med spionage eller sabotage og for eksempel tvinge dem til at udlevere skitser af kritisk infrastruktur, som de har fået gennem partnerskaber med amerikanske eller europæiske forsyningsselskaber. Den slags krav er i det store hele på linje med Kinas fusion af det militære og civile – en national strategi, der har til formål at nedbryde skellene mellem civile og militære institutioner, så militæret kan få gavn af civilsamfundet og erhvervslivet.
Det er ikke nok blot at undersøge, om der skal pålægges straftold på importen af kinesiske elbiler.
Politikerne på begge sider af Atlanterhavet var tydeligvis for langsomme til at opfatte truslen fra Huawei. Selvom den amerikanske regering har brugt milliarder af dollars på at fjerne og udskifte Huawei-udstyr, gennemsyrer firmaets produkter stadig USA’s telenetværk. Det samme gælder for Europas.
Før CATL og BYD opnår noget nær monopol på det amerikanske og/eller europæiske marked, bør beslutningstagerne med det samme få udarbejdet en grundig teknisk analyse af de kinesiske opladningsnetværk og systemer til batterilagring for at dokumentere potentielle cybertrusler og Kinas mulighed for at udnytte dem. I mellemtiden bør forsvarsministerierne i alle NATO-lande stoppe alle kinesiske BESS-projekter på militærbaser og afbryde eventuelle systemer, der allerede er aktive.
Det er heller ikke nok blot at undersøge, om der skal pålægges straftold på importen af kinesiske elbiler. I stedet bør den amerikanske og de europæiske regeringer hurtigst muligt indføre omfattende regulering og strengt tilsyn med hele elbil-sektoren. Det betyder også at holde et skarpt øje med alle overførsler af teknologi, der potentielt kan gavne Kommunistpartiets agenda.
Truslen fra Beijings dominans over markedet for elbil-batterier er åbenlys. Mindre klart står det, om Washington og statsoverhovederne i de europæiske hovedstæder vil ofre deres nationale sikkerhed i den grønne omstillings navn.
Artiklen er oprindeligt bragt af Foreign Policy og oversat til dansk af Søren Steensig.
