Trusler om kaos i Bolivia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Flere organisationer truer med at blokere Bolivias økonomiske kraftcenter, Santa Cruz, med strejker og vejspærringer. Byens borgmester parat til at udkommandere politi og militær, skriver aviserne La Razon og El Diario fra Bolivia.

Fungerende præsident, Álvaro García Linera (præsident Evo Morales er i New York til FNs generalforsamling, red.) arbejder hårdt på at hindre aktionerne.

Årsagen til konflikten er, at byen og departementet, Santa Cruz, og 3 andre departementer, er modstandere af ændringer i Bolivias grundlov.

Den socialistiske regering, har nedsat en grundlovgivende forsamling, hvor regeringspartiet, MAS, (Movimiento Al Socialismo) har flertal.

De ønsker afgørelser ved almindeligt flertal for ændringer, mens oppositionen ønsker 2/3 flertal.

Det førte til en generalstrejke i de 4 rigeste departementer, Santa Cruz, Pando, Beni og Tarija for 3 uger siden. De 4 departementer er landets rigeste. De besidder bla hovedparten af landets olie- og gasressourcer.

Nu gøres der gengæld fra organisationer som repræsenterer indianere og mine-arbejderes fagforeninger. De kræver en ligelig fordeling af Bolivias indtægter og lige ret for alle – uanset om man er indianer eller ej.

De truer med at blokere vejene til og fra Santa Cruz, betegnet som Bolivias økonomiske hovedstad, fra onsdag.

Borgmesteren i Santa Cruz har meldt ud, at han vil benytte sig af sin bemyndigelse som chef for politi og lokalt militær til at sikre fri adgang til og fra byen.