Danmark har tidligere spillet en hovedrolle i FN’s klimaforhandlinger, men er nu forholdsvis usynlig, og EU er ikke konstruktive, når det gælder om at lave aftaler om de store klimakatastrofer.
Det mener Ian Fry, klimaambassadør for den lille ønation Tuvalu, som netop har besøgt København.
Han er samtidigt koordinator for gruppen af mindst udviklede lande (LDC-landene). Disse nationer – og Tuvalu i særdeleshed – bliver allerede hårdt ramt af konsekvenserne af den globale opvarmning.
“Vi havde cyklonen Pam, som kostede os omkring 40 millioner dollar (over 240 millioner danske kroner) og det er langt over vores bruttonationalprodukt, så i procenter er det en enorm omkostning, vi må bære, og der er en klar tendens til, at disse cykloner bliver værre”, fortæller han i et interview med Globalnyt.
Derfor er det meget vigtigt for Tuvalu, at der bliver lavet aftaler om, hvordan man internationalt kan støtte klimaskrøbelige lande i at håndtere disse altødelæggende fænomener.
Men det er noget af en kamp, og tiden er knap.
USA en stopklods for øgede ambitioner
Den globale klimaaftale blev vedtaget i Paris i 2015, og den er opkaldt efter den franske hovedstad. Indgåelsen af pagten blev udråbt til en stor sejr for verdenssamfundet, men aftalen er ukonkret på mange punkter, så der er stadig mange løse ender, der skal forbindes, før den skal træde i kraft i 2020.
Det næste store klimatopmøde foregår i den polske by Katowice i efteråret, men d. 30. april samles klodens klimadiplomater i Bonn til et forberedende møde. Og der er mange ting at tale om.
“Vi skal have konkrete resultater med alle elementerne i Paris-aftalen på en måde, som fører os til konklusioner på det næste klimatopmøde”, fortæller Ian Fry.
USA’s præsident, Donald Trump, har meddelt, at han ønsker at trække supermagten ud af klimaaftalen, og det sætter en dæmper på den internationale klimaindsats, forklarer den tuvalenske diplomat.
“Den amerikanske holdning er meget problematisk, og det skaber enorme problemer internationalt med at få andre nationer til at gøre mere”, fortæller han og fortsætter:
“Udfordringen er at få EU til at hæve målene, men problemet er, at de vil spørge, hvorfor de skal gøre mere, når USA ikke gør noget”.
De løfter, der hidtil er givet i forbindelse med Paris-aftalen, er slet ikke nok, viser opgørelser.
Aftalen har sat et mål om, at temperaturstigningen højst må nå 2 grader, men de løfter, som nationerne indtil videre har forpligtet sig på, betyder en stigning på termometeret på omkring 3-4 grader.
Derfor skal der mere til, men når verdens største økonomi intet vil gøre, er det svært at se, hvor den ekstra indsats skal komme fra.
Ian Fry peger på Kina, som en mulig nøgle.
“Der er en dynamik her. Vi må skabe en bedre alliance med Kina og få dem til at gøre mere, og de er begyndt at køre sig i stilling på grund af deres industri i vedvarende energi”, forklarer klimaambassadøren fra det lille ørige.
Voldsomme konsekvenser
Tuvalu er en af de helt små ønationer i Polynesien i Stillehavet. Landet består af en gruppe af atoller, hvor det højeste punkt kun er et par meter over havets overflade, og der er meget langt til nabolandene.
Stigninger i den globale temperatur og vandstand er derfor noget, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på tuvaleserne.
Udover Pam, som hærgede Tuvalu i 2015, nævner Ian Fry, at mange nabostater for nyligt er blevet raseret af de voldsomme vejrfænomener.
“Tidligere i år gik en cyklon igennem og smadrede Tonga. Den ødelagde parlamentsbygningen og skabte enorm skade. Et år tidligere ramte en stor cyklon Fiji og skabte ødelæggelser for 400 millioner dollar (knap 2,5 milliarder danske kroner”, fortæller han.
“Og for små økonomier som disse er det en stor byrde for økonomien”, understreger han.
Han nævner, at cykloner bliver voldsommere og så kraftige, at de er ved at sprænge rammerne for den nuværende skala for cykloner.
“Meteorologer siger, at vi nu skal diskutere en ny kategori af cykloner. De taler om, at vi nu skal tænke på en kategori 6”, advarer han.
Kategori 5 er en betegnelse for de absolutte kraftigste cykloner i den mest anvendte skala for cykloner, men de seneste år har man set disse fænomener med en hidtil uset styrke, og det er i den anledning, at meteorologerne taler om at tilføje en ekstra kategori.
Danmark er “missing in action”
Derfor er Tuvalu og mange af de andre klimaskrøbelige lande, som ligger i orkanens øje, så at sige, meget fokuseret på at behandle disse naturkatastrofer i klimaforhandlingerne.
Paris-aftalen rummer tekst om det, der i diskussionerne kaldes Loss and Damage. Det handler om at behandle de tab og skader, som klimaforandringer forårsager.
Der sker lidt på den front, men ikke nok, ifølge den tuvalesiske klimadiplomat.
“Det går ikke så hurtigt, som vi gerne vil have. Vi håbede på et mere konkret resultat ved det seneste klimatopmøde”, siger han.
“Problemet med Paris-aftalen er, at den ikke klart definerer en forbindelse til finansiering af Loss and Damage. Vi må presse på og sige, at der er en forbindelse”, fortsætter han.
Der er et afsnit om Loss and Damage i Paris-aftalen, men det er samtidigt beskrevet, at dette ikke kan indbefatte retligt ansvar eller kompensation for klimakatastrofer.
EU har tidligere været meget tæt knyttet til de små østater i de internationale klimaforhandlinger, men lige nøjagtigt med dette emne, mener Ian Fry, at de europæiske lande skuffer.
“Foreløbigt har EU’s holdning til Loss and Damage skuffet os. Vi håber, at de vil indse, at dette ikke blot er et spørgsmål om retligt ansvar og kompensation, men et spørgsmål om at se på, hvordan vi hjælper lande med at genopbygge efter de negative indvirkninger af klimaforandringer”, påpeger han.
Danmark er til gengæld knap så synlig i den internationale kamp mod klimaforhandlingerne, vurderer Ian Fry.
“Uheldigvis har de ikke en særlig fremtrædende rolle i øjeblikket. De synes at være “missing in action”, fortæller han.
“Det er meget skuffende, for med vindenergi og de store indsatser kunne de være verdensleder på dette område. Og det er skuffende, for de plejede at have en fremtrædende rolle, men det er nærmest forsvundet”, slutter han.