Bortset fra en afstikker på studieophold til USA i 1960erne var fødselaren ansat i udenrigstjenesten i 43 år og har gjort sig gældende som Danmarks førende menneskerets-forhandler under adskillige regeringer.
Overkirurgsønnen fra Østre Borgerdyd har siddet i utallige forsamlinger og internationale sammenhænge og forfægtet de danske synspunkter og samtidig været en skribent og foredragsholder ud over det sædvanlige.
Tyge Lehmann har i sit lange arbejdsliv i Udenrigsministeriet især beskæftiget sig med FN. Det løber op i deltagelse i 25 FN-generalforsamlinger siden 1972 og en stribe FN-verdenskonferencer bl.a. Kvindekonferencen 1980 i København, Menneskeretskonferencen i Wien 1993 og Racismekonferencen i Durban 2001.
Hans arbejde har især fokuseret på menneskerettigheder og staternes forpligtelser på dette felt såvel som på andre retsområder såsom retsordenen på havene og bekæmpelse af international terrorisme.
På FNs 50 Generalforsamling i 1995 var Tyge Lehmann formand for arbejdet i generalforsamlingens 6. Udvalg (det juridiske udvalg), hvor det bl.a. lykkedes at lægge grundstenen til Den Internationale Straffedomstol i Haag i Holland.
Han har kun haft én udepost i tre unge år (på FN-missionen i Geneve i Schweiz) og helt usædvanligt siden kun haft København som base. Herfra er han pendlet til de store fora kloden over, hvor hans ekspertise kunne gøre gavn.
Tibet og Kina – og lille Danmark
Mod har det aldrig skortet på. I 1997 kom han f.eks. på forsiderne verden over, da han i FNs Menneskeretskommission fremlagde en skarp resolution rettet mod Kina, som USA ikke selv turde lægge navn til.
Vreden i Beijing var stor og det kølnede forholdet til Danmark ned i en længere periode.
Også efter hans afgang fra aktiv tjeneste i 2007 brænder ilden. Således skrev han et debatindlæg i dagbladet Politiken i december 2009, hvori han spurgte, hvorfor Danmark nu ville modvirke Tibets selvstændighed.
Når nu en af vore mangeårige mærkesager netop er kampen for folkeslagenes ret til selvbestemmelse og oprindelige folks skæbne kulturelt, økonomisk såvel som politisk.
Dette kombinerer Tibet i sjælden grad. Himalaya-landet har været besat af Kina siden 1950 og aldrig fået lov at holde en fri folkeafstemning om sit fremtidige tilhørsforhold.
Baggrunden for hans kritik er, at Danmark siden i en note til det kommunistiske styre i Beijing har anerkendt Tibet som en uadskillelig del af Kina – hvorpå de gensidige forbindelser har udviklet sig markant på snart sagt alle områder mellem lille Danmark og store Kina.
Med i Humanity in Action
Han er også aktiv i menneskeretsnetværket Humanity In Action – Danmark, hvor han har siddet som bestyrelsesmedlem og nu er rykket over i repræsentantskabet.
Humanity in Action er et netværk for personer i Danmark, der arbejder med menneskerettigheder og minoriteters vilkår.
Foreningen er registreret i Danmark siden 2003, men har holdt årlige undervisningsprogrammer i Danmark siden 1997. Foreningen ledes af en bestyrelse og et repræsentantskab. Den daglige ledelse varetages af en sekretariatsleder samt flere frivillige på et sekretariat i København.
Privat er han gift med cand.jur. Marianne Lehmann. Børnebørnene – i alderen fra tre måneder til 14 år – spiller nu en central rolle i hans pensionist-tilværelse.
Se også, da fødselaren i 2008 gjorde status over de første 60 år med FNs verdenserklæring om menneskerettighederne, på
http://u-landsnyt.dk/nyhed/10-12-08/dansk-menneskerets-veteran-goer-status-paa-60-aars
