Tysk minister: Tag jeres afviste tilbage, eller vi tager bistanden fra jer

syriske_flygtninge_freedom_house_2
Hundredtusindvis af asylansøgere er kommet til Tyskland i løbet af det seneste år.
Foto: (CC BY 2.0)
Forfatter billede

Det siger den tyske vicekansler, erhvervsminister og formand for de tyske socialdemokrater (SPD), Sigmar Gabriel, ifølge Jyllands-Posten tirsdag i et TV-interview.

Flere lande kan nægte at tage imod deres statsborgere, fordi der i  f.eks. Somalia, Irak og flere nordafrikanske lande er lavet regler, så landene kun vil lade borgerne rejse hjem, hvis de selv har sagt ja til det.

Mange afviste asylansøgere kan således nægte at rejse hjem og ender med at sidde i asylcentre i Europa i årevis.

Støjberg inde på lignende tanker

Herhjemme meddelte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i efteråret 2015, at regeringen overvejer at bruge udviklingsbistanden som våben mod lande, der ikke vil tage afviste asylansøgere retur.

“Nogle af de lande, der er problemer med, modtager jo dansk bistand, og vi har i Venstre sagt, at vi er parate til at bruge bistanden som et redskab”, lød det fra Støjberg.