Den mangeårige kansler har tilkendegivet sin hensigt om at sætte u-landshjælpen yderligere i vejret – bl.a. for at kunne søsætte en Marschall-plan for Afrika – selv om de økonomiske omkostninger ved hendes flygtningepolitik løber op i et tocifret milliardbeløb i danske kroner.
Og denne internationale tilgang er hun ikke ene om. Gruppeformand for de tyske socialdemokrater i Forbundsdagen, Thomas Oppermann, udtrykte i et avisinterview forleden ønske om at hæve den tyske udviklingsbistand fra nu godt 0,5 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) til 0,7 pct – som er et internt mål i EU.
Snittallet for de nu 30 medlemmer i DAC, OECDs bistandskomite (Ungarn er netop kommet til), ligger nede på 0,30 pct. af BNI.
Fremdrift på opimod 40 procent
En tysk bistandsprocent på 0,7 vil føje nye ekstra milliarder euro til bistandsndsatsen fra Europas største økonomi, som i forvejen er steget til 19,4 mia. US dollar (ca. 135 milliarder kr.) i 2016 ifølge de seneste beregninger fra udviklingstænketanken SEEK.
Vel at mærke i udbetalte midler netto, dvs at u-landenes tilbagebetaling på tyske udviklingslån i forvejen er trukket fra. Det er en stigning på henved 40 procent over blot to år i bistanden.
Det har i den grad smittet af på det tyske Danidas budget, BMZ i Bonn (Bundesministerium für Wirtschaftliche Zusammenarbeit und Entwicklung)
Pengetanken i BMZ er svulmet op med 15 procent til 8,4 mia. euro (ca. 62 milliarder kr.) her i 2017 mod 7,4 milliarder i 2016.
Udgiftsstigningerne kommer ifølge britiske "Daily Express", fordi Merkel afviser at indregne store dele af omkostningerne ved at huse de mange flygtninge i bistandsbudgettet, som så mange andre lande gør – herunder den borgerlige regering i Danmark.
Tyskerne har med deres markante satsning på udviklingsbistand selv i trængte tider allerede passeret briterne og med præsident Donald Trumps bebudede nedskæringer i USAs bistand vil der med den nuv. udvikling næppe gå mange år, før de kan tage bistandens gule førertrøje på.
Tørre tal
Tallene viser det. I 2015 lå briternes bistand på 19,75 milliarder dollars mod tyskernes 20,855 milliarder.
Fratrukket de flygtningeudgifter, der var medtaget det tyske bistandsbudget, havnede det alligevel oppe på 17,34 mia. dollars.
I 2016 viser de foreløbige tal, at den tyske bistand nu er steget til 26,575 mia. dollars, eller 19,4 mia., når alle indregnede flygtningeudgifter er trukket fra. De løb sidste år op i 7,18 mia. dollars, eller ca. 28 procent af det totale bistandsbudget.
USAs bistandsbudget udgjorde i 2015 tilsammen 30,675 mia. dolllars – så afstanden mellem de to førende bistandsnationer var i fjor (2016) nede i omegnen af fire milliarder dollars – med det forbehold at de amerikanske tal endnu ikke kendes.
Men fra 2017 regerer Donald Trump i Det hvide Hus og han har gang på gang bebudet at svinge sparekniven over u-landsmidlerne og flirtet med tanken om helt at nedlægge eller stærkt reducere USAID – det amerikanske Danida.
Samtidig viser de seneste bistandsoversigter fra OECD, at det store gamle koloniland, Frankrig, med klart definerede interesser i Afrika, er sakket helt agterud – mens netto-bistanden lå på 12,32 mia. dollars i 2006, var den faldet til 10,7 milliarder i 2015.
Ekspansionen fortsætter
Tyskerne er ikke færdig med at ekspandere. De ser tilsyneladende international bistand som en glimrende ikke-militær mulighed for at øge deres indflydelse på verdensscenen.
Da Tysklands fremtidige bistandsbudgetter blev meldt ud i november i fjor, stod det klart, at der ligger et tilsagn fra Berlin om at yde ekstra 8,3 millliarder euro i 2019, mens briternes årlige bidrag ventes at ligge fast på i omegnen af 14 milliarder pund, altså uden stigning.
Tysklands udviklingsminister, Dr Gerd Müller, sagde i november: "Med dette bistandsbudget for 2017 sender det tyske parlament et klart signal om, at internatiomale kriser ikke kan løses uden bidrag fra udviklingspolitikken".
“Vi har allerede vist, at udviklingspolitik kan skaffe hurtige resultater. Alene under krisen i Syrien har vort penge-for-arbejde program skabt 40.000 jobs".
“Men nye løsninger og forøgede bestræbelser er også påkrævet, især i Afrika. Dér fokuserer vi på tekniske uddannelser (vocational training) og større kapacitet i landbrugssektoren".
Tyskland har lanceret en ny Marschall-plan for Afrika og Müller gæstede forleden kontinentet til et tysk-afrikansk topmøde i Nairobi i Kenya – se mere på http://www.bmz.de/de/laender_regionen/marshallplan_mit_afrika/index.jsp
og https://globalnyt.dk/content/tyskland-vil-lave-en-marshallplan-afrika
Store tider for tyske NGOer
Tyskernes målbevidsthed smitter selvsagt af på de NGOer, der beskæftiger sig med bistand. Og i den store stil.
Den måske største private (ikke-statslige) aktør syd for grænsen "Deutsche Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit" (GIZ) lagde forleden grundstenen til sin nye store syv-etages bygning på Friedrich-Ebert-Alle 32 i Bonn, ikke langt fra BMZ, der var en af de myndigheder, som ikke flyttede med til Berlin.
Byggeriet koster såmænd 158 mio. euro (1,17 milliarder kr.) og får plads til 850 medarbejdere. Det skal stå færdigt i slutningen af 2019 ved siden af en anden bygning, der blev indviet i 2016. Sammen skal de indgå i et nyt campus, hvor grøn energi præger energi-forsyningen.
Den smukke by ved Rhinen er i forvejen udnævnt til Europas "klimahovedstad". Det er GIZ største investering i mursten til dato, skriver "det tyske Globalnyt", epo.de.
Kilde: www.giz.de