Poul Buch–Hansen
Poul Buch–Hansen (f. 1935) er økonom af uddannelse, cand.polit. fra 1963, og var i små 20 år lektor i udviklingsøkonomi ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet.
Han har ligeledes, i hele sit efterfølgende arbejdsliv, beskæftiget sig med u-lande, økonomisk vækst, social udvikling og udviklingsbistand.
Han har været udstationeret i Liberia, Uganda og Indonesien i længere perioder og har i de seneste godt 25 år arbejdet med dansk udviklingsbistand som ekstern konsulent for Danida. Først igennem Carl Bro International A/S og siden i Development Associates A/S, et privat konsulentfirma han selv stiftede i 1993.
Poul Buch-Hansen er i dag freelancekonsulent og arbejder fortsat med konsulentopgaver indenfor planlægning, opfølgning og evaluering af ulandsbistanden.
Ikke mindst evaluerings opgaver har været i fokus, blandt andet i forbindelse med dansk bistand inden for landbrug, landdistrikt udvikling, naturressource forvaltning og privatsektor bistand.
Senest har han foretaget en evaluering af UNIDO’ s interventioner indenfor agri-business sektoren. I 2007 udgav han, sammen med Marie Hertz, bogen ”Dansk udviklingsbistand – er der en vej frem?” på Forlaget Thorup.
I de faglige udspil og politiske meldinger, der på nuværende tidspunkt foreligger, er der sådan helt umiddelbart betragtet både en del nyt og en del godt i strategien. Hvilket får mig til at tænke på en historie, som cirkulerede i universitetsverdenen for en del år siden.
Historien drejer sig om førsteopponentens indlæg ved forsvaret for en doktorafhandling ved et af vore universiteter. Ifølge historien indledte førsteopponenten sin bedømmelse af disputatsen med ordene: ”I denne disputats er der meget godt og meget nyt.”Og tilføjede så: ”Men det, der er nyt, er ikke godt og det, der er godt, er ikke nyt.”
Nu er det jo sådan med tilgangen til u-landsbistanden – i modsætning til en disputats – at det for førstnævntes vedkommende ikke i sig selv er et krav, at tiltagene skal være nye. De skal være gode og da dele af de gamle tiltag ikke er gode, er det i sig selv godt nyt at prøve noget andet. Men det nye skal jo så også helst være godt – i det mindste bedre end det gamle!
En ny overskrift ser ud til at være ”partnerskaber” – et godt ord!
Danida Market Development Partnerships
Dette er overskriften på et af de nye tiltag. Det er en tilgang, der formentlig tænkes at skulle erstatte ikke kun det eksisterende B2B-program, men også dele af den nuværende faste (ramme-) ngo-støtte? B2B-programmet har vist sig ikke at være godt og den nuværende regering er heller ikke ganske tilfreds med ngo-bistanden overordnet betragtet.
Regeringen har annonceret, at B2B-programmet, der over en periode har været sat på standby, nu helt udfases. Endvidere har Udenrigsministeren annonceret, at han ønsker at se på måderne og kriterierne for tildelingen af ulandsmidler til ngo’erne.
I den nye tilgang for samarbejdet med den danske privatsektor, erhvervslivet og ngo’erne, lægges der op til et tæt samarbejde mellem den hårde ”business” på den ene side og på den anden de ”frivillige, humanitære” indsatser. Ideen er naturligvis, at begge disse dele af den danske privatsektor har noget centralt at byde ind med i bistandsarbejdet.
Ngo’er er naturligt skeptiske overfor privat ”business”, hvilket kunne formodes at vanskeliggøre samarbejde. De senere år har dog vist, at det ikke er generelt gældende. For erhvervslivets vedkommende kan der med den nye (pilot-) model være tale om en endelig afslutning på den helt oprindelige opsplitning af den danske bilaterale bistand i to ”kasser”. Den, der sikrede en halvdel til hver, nemlig henholdsvis erhvervslivet på den ene side og de humanitære organisationer på den anden. Skal de nu ”dele kagen” ved deling af enkeltstående projekter?
Et nyt princip
Det bliver væsentligt at følge, hvad der kommer ud af, at nedbryde dette gamle ”noget-for-noget” princip: For at erhvervslivet kunne få noget business ud af bistanden, måtte der også ”gives” tilsvarende til de rene ”not-for profit” indsatser for at sikre tilstrækkelig politisk opbakning.
Da der således er tale om en ganske vigtig nyskabelse, må der følges op med evalueringer så snart som de praktiske erfaringer begynder at vise sig. Programmet er dog først ved at gå i gang – så det varer lidt!
Lige nu er en pilot-fase ved at blive igangsat med basis i programdokumentet fra juni 2016. Med udgangspunkt i dette dokument samarbejder nu forskellige civilsamfundsorganisationer, private virksomheder, akademiske fora og regeringsinstitutioner med flere om at få dannet konsortier og udarbejdet konceptnoter.
Disse koncepter skal så, hvis de godkendes af Danida, udbygges til egentlige forslag til projekter. Først når projektet er valgt, konceptet udarbejdet i detaljer og godkendt af Danida, kan implementeringen begynde.
Fokus på FN Verdensmål 2030 – men … ?
De nye FN verdensmål 2030 indgår nu eksplicit som mål for dansk udviklingsbistand. Først og fremmest i den nye strategi. Endvidere fremhæves flere af målene også i forskellige sammenhæng i ovennævnte programdokument. Ikke mindst mål 17 om partnerskaber.
Det er godt!
Men erfaringerne fra 50 års hidtidig dansk bistand fremprovokerer nogle spørgsmål: Er vi på vej tilbage til gammeldags projektbistand fremfor programbistand? Hvordan sikres støtten indpasset i landenes egen udviklingspolitik og -planer og er den politiske legitimitet sikret i forhold til de enkelte landes egne befolkninger?
