U-landserfaren ind hos LOF

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Birgitte Rasmussen er ansat som projektleder i Liberalt Oplysnings Forbund (LOFs) landsorganisation.

Hun skal primært beskæftige sig med Danish Liberal Democracy Programme, som er Venstres flerpartiprogram med partier i u-landene, herunder et projekt i Kenya, der allerede er igang, og et forundersøgelsesprojekt i Zambia.

Hun skal også være projektleder for folkeoplysningsprojekter her i landet.

Birgitte Rasmussen har en kandidatgrad i kulturgeografi fra Københavns Universitet og solid erfaring i arbejdet med Afrika:

Liaison koordinator i Ghana for Ghana Venskabsgrupperne 1996-2001, programdirektør i IBIS for et governance program i Ghana 2002, regional direktør for IBIS i Vestafrika (Ghana, Liberia, Sierra Leone) 2004, seniorrådgiver for IBIS i Vestafrika 2011.

Birgitte Rasmussen afløser Helene Horsbrugh, der er overgået til en stilling som chef for den internationale afdeling i Dansk Ungdoms Fællesråd.

LOF blev grundlagt i 1945 og er en ikke-statslig organisation med 78 lokalafdelinger landet over.

Hver lokal afdeling har en frivillig bestyrelse og en lønnet skoleleder. Den enkelte lokalafdeling organiserer og administrerer selv sit eget program.

Derudover har LOF et nationalt sekretariat med otte medarbejdere, som på forskellig vis servicerer lokalafdelingerne. I 2009 deltog 160.000 personer i aktiviteter i LOF-regi.