Lørdag d. 1. december er det 50 år siden, at danske børn åbnede den første låge i Børnenes U-landskalender. Ved trofast at købe den i et halvt århundrede har børn og forældre sørget for, at mange millioner er sendt af sted til at hjælpe børn i Afrika, Latinamerika og Asien.
Overskuddet indtil nu kan gøres meget præcist op: 165.718.861 kroner og 80 øre – eller godt 165,7 mio. kr., skriver DR online på tjenesten “Om DR”.
Pengene er gået til lidt af hvert siden 1962. Feks. til
* genoptræning af handicappede børn i det fjernøstlige ø-rige Filippinerne,
* skoler, hvor børn lærer at bevare regnskoven i Costa Rica i Mellemamerika,
* byggeri af skoler i Etiopien på Afrikas Horn,
* at skabe en børneradio i Mozambique i Sydøstafrika,
* orkanramte mayabørn i Guatemala i Mellemamerika.
I 2012 går kronerne til solidaritets- og udviklingsorganisationen IBIS, der vil oprette skoler i det nordlige Ghana – se mere på
http://um.dk/da/danida/det-goer-vi/u-landsoplys/u-landskalender
“U-landskalenderen er et fantastisk projekt, fordi den danner bro mellem det enkelte barn i Danmark og børn i fattige lande”, siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R).
“Danske børn får hermed et lille kig ud i verden, og jeg håber, de fornemmer, at børnene verden over er ligesom dem. De vil gerne gå i skole, de vil gerne lege, og de har de samme bekymringer og drømme som dem selv,” anfører han.
Idé fra Sverige
Nøjagtig ligesom andre kendte DR-programmer som ‘De Ringer Vi Spiller’ og ‘Dansktoppen’ kom ideen til Børnenes Julekalender, som den hed i starten, fra Sverige.
Her var man gået i gang med julenedtællingen allerede i 1956 i radioen og i 1960 på TV.
Initiativtagerne hos DR var dav. programchef for Børne-, Ungdoms- og Skoleafdelingen og senere Tivoli-direktør Niels Jørgen Kaiser, den mangeårige B&U-chef Mogens Vemmer, redaktør Mogens Winkler og programsekretær og vært Per G. Nielsen.
Det første år – 1962 – kostede kalenderen 3,50 kroner, og i alt 110.000 kroner blev ekspederet af sted gennem ‘Danske børns U-landshjælp’.
U-landsaspektet fyldte meget de første år i selve julekalender-udsendelserne, hvor det senere er noget, som er blevet omtalt i DR i særskilte programmer som Nørd, bag på u-landskalenderen, eller når dagens låge blev åbnet på radio eller TV.
Helt specielt var det nu i 1963, da nisserne Tim og Tam viste film om sultne børn midt i julehyggen – noget, der ikke er set før eller siden.
I de første år var det DR selv, der stod for at få pengene sendt af sted til u-landsprojekter.
Men det blev der lavet om på i 1965, da DR og Danida gik sammen om et præsidium for Børnenes Julekalender med radiorådsformanden i spidsen, og Danida så tog beslutningen om, hvor overskuddet skulle bruges.
Sådan har det været lige siden.
Kalender i modvind
Ligesom Tim og Tam ikke ligefrem spredte julehygge i kalenderudsendelserne for 49 år siden, kneb det også med julehyggen fra 1977 og næsten 10 år frem.
Midt i halvfjerdserne blev u-landskalenderen solgt i et sted mellem en halv og trekvart million eksemplarer hvert år, og efterhånden var den blevet en torn i øjet på mange af dem, der solgte andre julekalendere.
De gik til Folketinget med påstand om, at DR udnyttede sit monopol og gav dem ulige konkurrencevilkår.
Politikerne ville nu ikke stoppe DR, når pengene gik til u-landene, men det endte med, at der i ni år slet ikke var julemotiver på forsiden af Børnenes U-landskalender.
Og kalenderen blev tvunget til at skifte navn fra ‘Børnenes Julekalender’ til ‘Børnenes U-landskalender’, som den altså stadig bliver kaldt.
Traditionen sælger
Selv om chokoladejulekalendere, pakkekalendere og gavekalendere har bredt sig de senere år, har Børnenes U-landskalender stadig godt fat i markedet.
I alle år siden år 2000 er den blevet solgt i et sted mellem knap 150.000 og 250.000 eksemplarer – og ofte afhænger det af, hvad årets TV-julekalender er.
“Jeg tror ikke, man skal undervurdere den faktor, at Børnenes U-landskalender nu er så gammelt et koncept, at mor og far også har haft den”, siger medieredaktør Maiken Maigaard fra DRs forlagsvirksomhed, DR Multimedie, som står for produktionen af den fysiske u-landskalender.
“Kalenderen er blevet en tradition, og så køber forældrene den også til deres børn. I dag tror jeg ikke, den konkurrerer mod chokolade-julekalenderne. Nu får børnene begge dele,” fortsætter Maiken Maigaard.
Allerede i januar går hun hvert år i gang med at finde ud af, hvem der skal tegne årets u-landskalender, som i jubilæumsåret fornyr sig ved at have 25 låger, fordi DR1 pønser på at sende et helt særligt afsnit af TV-kalenderen ‘Julestjerne’ juledag.
“Kalenderen kan nu ikke længere sætte sindene i kog, som den åbenbart kunne engang,” siger Maiken Maigaard.
Lærer om deres rettigheder
Læs videre på
http://www.dr.dk/OmDR/Nyt_fra_DR/Nyt_fra_DR/2012/11/22092233.htm
Se også U-landskalenderens site på
http://www.dr.dk/Ramasjang/Jul/uland/index.htm
