U-landsnyt.dk og Folkemødet: Vi dækker u-landsvinklerne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Så er årets politiske stortræf på Bornholm i gang. U-landsnyt.dk er taget med og dækker vinklerne på det globale udviklingssamarbejde, når solskinsøen igen er skueplads for Nordens største politiske festival fra torsdag d. 12. juni til og med søndag d. 15. juni.

Alle, der er noget ved musikken inden for dansk politik, erhvervsliv, kultur og udviklingsarbejde, befinder sig i de dage på Folkemødet. 

U-landsnyt.dk er repræsenteret af Frederik Tillitz, som er journalist-studerende på andet semester på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole i Aarhus.

22-årige Tillitz (se Jacob Mørks foto af ham) har allerede begået flere gedigne journalistiske ting til U-landsnyt.dk.

Han dækker slagets gang direkte fra dér, hvor det hele foregår, nemlig i Allinge på Bornholms nordspids. Fra Det Globale Telt på Kampeløkken Havn og andre steder, hvor udvikling og internationale spørgsmål bliver sat under lup og debatteret.

Under Folkemødet vil man her på nyhedstjenesten kunne læse reportager fra debatterne om udviklingsspørgsmål og interviews med nogle af Folkemødets førende navne på feltet.

U-landsnyt.dk dækker, når Debatdanmark stiller spørgsmålene: Bistand eller benhård business? Hvorfor er frivillige nødvendige i udviklingsarbejdet? Velfærd til verdens fattige – kan klimaet holde til det? Og mange flere.

Du kan desuden følge med i liveopdateringer fra Folkemødet på Twitter.

Følg vores udsendte på https://twitter.com/FrederikTillitz og hold dig løbende opdateret med, hvad der sker på Folkemødet.

Vil du i kontakt med Frederik Tillitz om tips m.v., har han også e-mail [email protected] og tlf. 50 97 57 23. 

Dækningen skydes i gang torsdag d. 12. juni med debatten ”Skaber tabersager og støttesange vores billede af u-lande?” arrangeret af NGO-samvirket “Civilsamfund i Udvikling” (CISU).

Arrangementet vil være en afrunding af U-landsnyt.dks tema om udviklingskommunikation.

Se mere om temaet på http://www.u-landsnyt.dk/tema/tema-om-udviklingskommunikation

Samme torsdag om aftenen uddeles dette års Timbuktu-pris, som er den største hæder til danske mediefolk for kritisk og dybdeborende journalistik fra og om udvklingslandene. Det dækker vi selvsagt også.

Sidste år vandt Berlingskes gravergruppe for serien “blodobligationer”.