U-landspinger: Stands bølge af vold mod hjælpepersonel

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Sådan skriver to store danske "nødhælpsgeneraler" i et appellende indlæg i Berlingske tirsdag. 

Her kalder generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, og direktør i Læger uden Grænsers danske afdeling, Jesper Hildebrandt Brix, "den manglende respekt for den neutrale og upartiske hjælp" for en "selvstændig humanitær katastrofe i krigens kølvand".

De illustrerer situationen for nødhjælpskavalleriet med dystre tal:

Siden 2010 er der rapporteret 635 angreb på nødhjælpsarbejdere. Til sammenligning blev der i 2000 kun registreret fem sådanne angreb. I dag er voldelige angreb den hyppigste dødsårsag for medicinske hjælpearbejdere. For 20 år siden var det trafikuheld.

Tallene fortsætter, skriver Ladekarl og Brix:

Siden 2011 har 62 frivillige og ansatte i Røde Kors mistet livet i Syrien. Og i Syrien og Yemen er hospitaler og klinikker, som Læger uden Grænser hjælper, blevet bombet flere end 75 gange indenfor det seneste år.

Ifølge FNs Sundhedsorganisation (WHO) har der siden 2014 i alt været 348 angreb på sundhedsfaciliteter i Syrien.

"Ved ikke at reagere på de gentagne bombninger af hospitaler, ambulancer og nødhjælpskonvojer med proportionel fordømmelse og sanktioner, eller ved blot at slå ud med armene i frustration, fordi vi ikke ved, hvad vi kan gøre, bliver det langsomt, men sikkert, mindre forkasteligt at udsætte nødhjælpsarbejdere og hospitaler for angreb", skriver de to danske u-landspinger videre i Berlingske.

De anfører, at en ny undersøgelse viser, at folk verden over mener, at medicinsk nødhjælp under krig skal være beskyttet mod angreb.

De opfordrer til, at verdens poltikere griber hurtigt og håndfast ind mod den bølge af vold og overgreb, der har ramt hjælpepersonellet.