U-landspioner i dansk presse er død

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fhv. politisk redaktør Jens Ravn-Olesen, Virum, er død efter at have fravalgt behandling for længere tids kræft-sygdom. Han blev 74.

Jens Ravn-Olesen var husmandssøn og en af de i 1930erne så berømte firlinger fra landsbyen Breth på halvøen mellem Horsens og Vejle. Han var i over 40 år analytiker af dansk politik med udspring i sin ansættelse på Kristeligt Dagblad (1959-99).

Før da var han den første informationsmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp overhovedet. Det var her, han fik øjnene op for et nyt stofområde, verdens udviklingslande, og introducerede det på pionervis i Kristeligt Dagblads spalter. Det førte til en lang tradition for dækning af Den 3. Verden og dens problemer i den lille nicheavis.

Ravn-Olesen fortalte om netop dét at være et lille blad dengang i 1960erne i et interview med KD tidligere på måneden:

“Kristeligt Dagblad og det, vi skrev om, kirke og kristendom, var ikke regnet for noget dengang. Et eksempel på det er, at jeg i 1969 af FAO (FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation, red.) blev bedt om at lave et materiale om den grønne revolution i Indien. En måneds tid senere bragte DR en helaftensudsendelse om Indien. Dagen efter blev jeg ringet op af chefen for Danida, der fortalte, at DR havde afvist at bruge mig som ekspert i udsendelsen, for “man kan da ikke bruge en mand fra Kristeligt Dagblad”. Jeg fryder mig i dag over, når medredaktør Michael Ehrenreich og andre fra avisen er på TV.”

Når Ravn-Olesen fik buddet fra FAO, kan det hænge sammen med hans mange tilgange til Indien; han var f.eks. med på en rejse, som Folketingets finansudvalg foretog sammen med dav. udenrigsminister Per Hækkerup (S) i 1968, der bl.a. gik til det store land på subkontinentet.

Med Ravn-Olesens banebrydende tilgang til og interesse for u-lands-stoffet var det ikke unaturligt, at det blev Kristeligt Dagblad, der i 1980-erne tog det store spring at udgive et særligt fast tillæg om u-landene, “Danmark og den tredje Verden”, først hver 14.ende dag, siden ugentligt.

Kristeligt Dagblad modtog i de over 10 år, bladet udgav u-lands-tillægget, 3 priser for sin omfattende dækning af udviklingskonti-nenterne med udspring i tillægget.

Det var u-landsjournalisternes hædersbevisning, Nairobi-prisen, Thorkil Kristensen-prisen indstiftet af legendariske nu afdøde “Thorkil Livrem”, der bestandigt talte u-landenes sag, og så Svaleprisen, som u-lands-foreningen Svalerne stod for.

Den blev i øvrigt overrakt af fhv. statsminister Anker Jørgensen til en glad Gunnar Rytgaard, bladets dav. chefredaktør.

U-landstillæggets redaktion talte gennem tiden bl.a. journalisterne Anders Tandrup, Gitte Redder, Tove Lind Iversen, Linda Nordahl Jakobsen, Jesper Søe, Henrik Fisker og Iver Houmark Andersen.

Tillægget var det eneste af sin art i europæisk presse, men blev trods betydelig journalistisk prestige, pæne annonceindtægter og til stor fortrydelse i u-landsmiljøet nedlagt ved årtusindskiftet og afløst af nogle sider i hovedavisen (i dag kun én side) om fredagen. Da hed chefredaktøren ikke længere Gunnar Rytgaard men Erik Bjerager.

Jens Ravn-Olesen passede jo meget andet end u-landene, især markerede han sig som en alsidig folkekirkelig og politisk skribent med ugentlige – og ofte skarpe – analyser af det politiske liv.

I sin erindringsbog for 6 år siden gav han sit bud på, hvor demokratiet og folkestyret er på vej hen – og det er ikke en vej, han ønskede.

Han sad i talrige udvalg, råd, kommissioner og bestyrelser af kirkelig eller kulturel art. Efter pensioneringen overtog han ledelsen af Den Danske Frimurerordens bibliotek.

Han bisættes fra Sorgenfri Kirke i Virum fredag den 28. januar kl. 13 og siger herom i interviewet til den avis, der blev så stor en del af hans liv:

“Ved bisættelsen skal bl.a. synges K.L. Aastrups “Du gav mig, o Herre, en lod af din jord?” Den handler om, at man simpelt hen skal leve det liv, man har fået som gave og opgave. Det synes jeg, at jeg har gjort. Om jeg har gjort det godt, ved jeg ikke, men jeg har forsøgt. Efter at jeg fik beskeden (om den uhelbredelige sygdom, red.), har jeg prøvet at gøre lidt status og er nået frem til, at “du har vel egentlig nået det, du skulle nå”.

Jens Ravn-Olesen efterlader sig hustruen Inger, der er tidligere sygeplejerske, 3 voksne børn, 2 plejebørn og 6 børnebørn.

Han blev født 9. december 1936 og døde 23. januar 2011.