Lars Zbinden Hansen
skriver fra Bamako
Når u-landsstyrelsen i aften, onsdag, lander med Air France i Senou-lufthavnen i Bamako, står chargé d’affaires e.p. Anders Garly Andersen og kolleger fra den danske Mali-ambassade klar med et skrapt seks-dages besøgsprogram for formand Klaus Bustrup og de øvrige medlemmer af Styrelsen.
Allerede torsdag morgen går det nord-øst mod Mopti, 450 kilometer ad Nigerfloden, hvor Styrelsen skal besøge hovedkomponenterne i det danske bistandsprogram i Mali, nemlig projekter indenfor vand-, landbrugs- og privatsektor-programmerne. Den danske indsats i Mali forventes i 2011 at løbe op i 180 millioner kroner.
Når styrelsen er ”klædt godt på i felten og har set programmer i praksis”, som Garly Andersen omtaler denne del af besøget, går det tilbage til Bamako, hvor den skal mødes med de ansvarlige maliske ministre på områderne. I hovedstaden bliver der også møder med bl.a. den maliske udenrigsminister og justitsminister om de to sidste ”store klumper” i det danske bistandsprogram til landet: generel budgetstøtte og god regeringsførelse.
Det var daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs, der åbnede ambassaden i Bamako i november 2006, og det er første gang Styrelsen besøger landet.
Men Danmark er ikke det eneste land, der de senere år har kastet sine bistandsøjne på Mali, der efterhånden har udviklet sig til noget nær en vestafrikansk ”donor darling”. De besøgende delegationer er talrige, og der er pres på logistikken i de maliske linje-ministerier – også hos præsidentens protokol.
Præsident Amadou Toumani Touré – ATT som han hengivent kaldes af malierne – selv har en meget stor del af æren for, at Mali er kommet ind i varmen i bistandssammenhæng. ”Demokrati-soldaten”, som han også kaldes, kuppede sig i marts 1991 til magten, blot for at træde tilbage lidt over et år senere og for at overlade præsidentposten til en folkevalgt Alpha Oumar Konaré og et demokrati, der har holdt lige siden.
ATT blev valgt til præsident i 2002 og skal ifølge den maliske forfatning træde tilbage i juni 2012 efter to perioder. Alle i Mali forventer, at han gør det, og hidtil har han da heller ikke sagt andet offentligt, end at han igen vil stå ved sit ord og dermed fastholde demokratiet.
På dagsordenen for Styrelsens møde med de maliske ministre er også tuareg-problemet i det nordlige Mali og ikke mindst den aktuelle situation, hvor tuareger, der tidligere tjente oberst Muammar Gaddafi, vender svært bevæbnede tilbage fra den libyske borgerkrig.
I Bamako følger regeringen denne udvikling med ængstelse. Det frygtes, at tuareg-oprøret for selvstændighed igen vil tage til i styrke. Oprørene er blusset op med jævne mellemrum i årtier, og også i disse dage er det nordlige Mali igen ”no-go-zone” for udlændinge.
Garly Andersen fortæller, at delegationer fra den maliske regering i øjeblikket ligger i fast rutefart mellem provinshovedstaden Gao i det østlige Mali og tuaregerne i nord for at afværge, at en større krise udvikler sig.
Solstrålehistorier og fiaskoer
Der er altid en mængde logistiske, uforudsigelige x-er og y-er ved et officielt besøg i et afrikansk land, men Garly Andersen siger dog – under behageligt luftkonditionerede forhold i den danske ambassade i Bamako med udsigt over den majestætiske Niger-flod – at uanset hvordan besøget forløber, så håber han, at det vil give u-landsstyrelsen et godt og grundigt indtryk af den danske indsats – både af ”solstrålehistorierne og af fiaskoerne” og det midt imellem, som der trods alt er mest af.
Den første januar 2012 overtager Danmark formandsposten i donorgruppen i Mali, og Garly Andersen bebuder at ville arbejde aktivt for at sætte et dansk præg på bistanden. Han forestiller sig en forstærket indsats for at skabe økonomisk vækst i et land, der trods gode IMF-tal for 2011 stadig ligger helt i bunden globalt.
Over halvdelen af befolkningen er under 15 år, og der er stort behov for privatsektor-drevet vækst og jobskabelse til de store ungdomsårgange, siger den danske Chargé d’Affaires, der altså med delegationsbesøg fra Danmark og formandskab har fået en noget krævende start i Bamako. Han tiltrådte posten i Bamako så sent som 1. september i år.
Men den 44-årige Garly Andersen er vant til at løbe stærkt. Han har tidligere været ministersekretær for Ulla Tørnæs (V), og posten som ministersekretær kræver ifølge alle indviede ungdommelig fysisk styrke og en ikke alt for stærk insisteren på nattesøvn af indehaveren.
Garly Andersen har også i andre sammenhænge måttet løbe særdeles stærk, bl.a. da han i juledagene 2004 var en del af den danske Bangkok-ambassade, der arbejdede i døgndrift med Tsunami-katastrofen.
