U-landsuniversitetet – Programserie på TV-kanalen dk4
Søndag aften kl. 22.15 sender TV-kanalen dk4 det syvende og sidste program i serien ”U-landsuniversitetet”, som sætter fokus på FNs 8 2015-mål for verdens udvikling. Hver forelæsning består af en opponentdel og en spørgedel.
Første program (17. okt.) handlede om FN-mål nummer 1: ”Bekæmpe fattigdom og sult”.
I andet program, søndag den 24. oktober, fortalte Ibis-generalsekretær Vagn Berthelsen om FN-mål 2: Sikre grundskole for alle inden 2015
I det tredje program, søndag den 31. oktober, berettede Janice Førde om FN-mål 3: Fremme af ligestilling og styrkelse af kvinders rettigheder.
I det fjerde program, søndag den 7. november, så Vibeke Rasch på FN-mål 5: Reduktion af dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder
I det femte program, søndag den 14. november, så Anita Alban på FN-mål 6: Standse udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme, der truer menneskeheden inden 2015.
I det sjette program, søndag den 21. november, så Anna Lise Mortensen på FN-mål 7: Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling
I det syvende og afsluttende program, søndag den 28. november kl. 22.15, ser Christian Friis Bach om FN-mål 8: Opbygge et globalt partnerskab for udvikling
Hvis vi sænker toldsatserne i den rige verden og får en friere verdenshandel, kan vi løse mange af verdens problemer. Det er Lektor ved Landbohøjskolen Christian Friis Bachs budskab i denne forelæsning om globalt partnerskab.
Men er det nok? Opponent Steen Folke, Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, (DIIS) er kritisk overfor troen på en friere handel. Følg diskussionen i denne forelæsning i U-landsuniversitetet på dk4.
Yderligere oplysninger hos Torben Lund eller Rasmus Hundsbæk på telefon: 70 25 35 35.
dk4 er en landsdækkende TV-station som kan modtages af 1,2 mio. husstande. Det sker via TDC-Kabel-TV, parabol eller lokal antenneforening. Se også: www.dk4.dk