Uber møder kritik i Kenya: Ikke alle har kreditkort!

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Lotte Niemann Jørgensen, U-landsnyt.dk

Det hurtigtvoksende og omdiskuterede samkørselskoncept, Uber, indtrådte sidste uge på det kenyanske marked. De møder allerede kritik, da deres app kun henvender sig til den beskedne del af befolkningen med kreditkort.

Nairobi er den syvende storby i Afrika, hvor amerikanske Uber lancerer deres taxilignede koncept.

Uber tilbyder privatkørsel, som forbrugeren bestiller og betaler via en app, der er koblet op på et kreditkort. Det har skabt modvind fra start.

I Kenya foregår de fleste transaktioner med kontanter eller mobile betalingssystem, hovedsageligt ”M-Pesa”. Uber henvender sig i stedet til den beskedne del af befolkningen med kreditkort.

Forventningerne til Ubers indtog på det kenyanske marked er dermed hurtigt falmet. Uber har ellers proklameret, at de tager ansvar for at mindske ungdomsarbejdsløsheden ved at skabe en let forretningsmulighed for unge kenyanere.

Flere taxier kører allerede med M-Pesa, så Uber forventes snart at hoppe med på bølgen.

“We can confirm that we are exploring the possibility of integrating the M-Pesa service in our system, but we don’t yet have expected time when this is likely to roll out,” udtaler Alastair Curtis, chef for den internationale lancering af Uber.

Problemerne skyldes tilsyneladende risikoen for tyveri af smartphones og at lære chaufførerne at bruge Ubers app korrekt.

Øget sikkerhed

Ubers kørselskoncept kan øge sikkerheden i de afrikanske storbyer, hvor taxichauffører ofte er involveret i kriminalitet. Her er den pengeløse tranaktion med til at øge sikkerheden under turen.

For at forbedre sikkerheden yderligere, laver Uber et baggrundstjek på deres chauffører. Desuden får forbrugeren information om chaufføren og mulighed for at rate turen via app’en. Det betyder sikrere ture end hos de etablerede taxier.

”This makes Uber the safest and most efficient way to get around Nairobi”, skriver CIO/East Africa.

På kant med loven

I Cape Town beslaglagde politiet sidste uge 65 Uber-køretøjer for ikke at have tilladelse til at køre med andre mennesker mod betaling. 

“We can’t give them special treatment. It’s not at our discretion. It’s the law”. Det udtalte byens talsperson, Jean-Pierre Smith sidste uge, skriver Bloomberg Business.

Uber opererer allerede i over 200 lande og er i flere europæiske storbyer blevet erklæret ulovlige, da de juridisk betragtes som taxikørsel, der ikke lever op til loven om erhvervsmæssig personbefordring.

Læs mere om Uber her.