Ud for MSF til DR Congo

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Per Boesgaard er netop rejst til DR Congo (tidl. Zaire) for Læger uden Grænser (MSF), hvor han det næste halve år skal arbejde i byen Masisi i kæmpelandets østlige del.

Omkring Masisi i Nord Kivu har der mellem flere militsgrupper været kampe, som er intensiveret siden august 2007. Kampene har medført, at i tusindvis har været tvunget til at flygte fra deres hjem de seneste måneder.

Læger uden Grænser støtter et sundhedscenter, der gennemfører omkring 1.000 konsultationer om ugen. MSF hjælper bl.a. skudofre, ofre for seksuel vold, underernærede børn og behandler almindelige sygdomme.

I projektet i Masisi er der 8 udsendte nødhjælpsarbejdere, som samarbejder med 76 lokalt ansatte medarbejdere.

Per Boesgaard skal være koordinerende administrator med ansvar for projektets økonomi og personaleadministration – bl.a. ansættelser, afskedigelser og lønudbetalinger.

Det er første gang at 41-årige Per Boesgaard, der bor i Hellerup, bliver sendt ud med Læger uden Grænser. Han er uddannet civilingeniør og har fået orlov fra sin stilling som souschef i Center for Miljø i Københavns Kommune.

– Jeg tager af sted til DR Congo, fordi jeg føler, at jeg har noget at bidrage såvel fagligt som personligt. At rejse ud med Læger uden Grænser er et ønske, jeg har haft meget længe, og de kompetencer jeg har, er noget som folk i nød kan bruge. Administration er sammen med logistik de to søjler i et projekt, som gør det muligt for læger og sygeplejersker at udføre deres arbejde, siger Per Boesgaard.

MSF har arbejdet i DR Congo siden 1981.