Ud tre gange på tre år

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Tre udsendelser, tre år. Det er hvad Trine Marott kan skrive på sit CV, når hun nok en gang tager af sted med Læger uden Grænser (MSF) i et år.

Denne gang til Swaziland, et lille enevældigt kongedømme mellem Sydafrika og Mozambique.

Et land, hvor der virkelig er brug for sundhedsprojektet. For 26 procent af de yngre voksne mellem 19 og 49 år er inficeret med hiv (virus, der kan føre til aids i udbrud), og gennemsnitslevealderen er næsten halveret fra 60 til 39 over de sidste ti år, fordi så mange i denne aldersgruppe bukker under for aids eller tuberkulose.

Det er Trine Marotts tredje udsendelse med MSF og denne gang er hun også ude i et år. De to tidligere har været til Sudan og senest Irak, og begge var til pilotprojekter i opstartsfasen.

Denne gang tager hun til et af Læger uden Grænsers mere etablerede projekter som ’Health Zone Coordinator’.

“Uanset at landet ikke er særlig stort, er der især mangel på sundheds-faciliteter i den sydlige del, hvor MSF også har lagt sit projekt. Dér vil jeg sammen med to andre have ansvaret for mit eget distrikt, hvor jeg skal lede og have ansvaret for 60-70 læger og sygeplejersker”, beretter Trine Marott.

Læger uden Grænsers projekt ligger i Shiselweni regionen i den sydlige del af Swaziland.

Her arbejder projektet med at støtte det nationale sundhedsministe-rium, diagnosticering, pleje og forebyggelse af hiv og tuberkulose samt forebyggende, kliniske og psykosociale aktiviteter i alle dele af samfundet i Shiselweni.

“Det er et meget spændende projekt. Swaziland har altid været plaget af lav levestandard, men inden for de sidste 10-20 år er antallet af hiv-smittede steget så markant, at der ikke går mange år, inden der ikke er nok (arbejdsføre, red.) voksne i landet”, fortæller 40-årige Trine Marott.

Hun har indtil for nylig arbejdet som dialysesygeplejerske og bor til daglig i københavner-bydelen Valby.