Med coronapandemien så vi tydeligt, hvor stor betydning uddannelse – eller manglen på samme – har. Det handler ikke kun om børns og unges læring. Skolegang er også beskyttelse og mental psykosocial støtte, som er altafgørende for et barns udvikling. Derfor er det med rigtig stor glæde, at vi oplevede en stor tilslutning på det stiftende møde i den nye alliance i Folketinget i torsdags.
128 millioner børn og unge lever i krige og katastrofer, men kun tre procent af det humanitære budget går til uddannelse. Det siger sig selv, at det svarer til en dråbe i havet. Den nye danske udviklingsstrategi har prioriteret uddannelse, og der er fokus på humanitære situationer og skrøbelige lande, hvor børn og unge vokser op under forhold, man næsten ikke kan forstille sig. Det er virkelig positivt, at den nye udviklingsstrategi har placeret uddannelse så godt.
Med alliancen, som har formandskab af folketingspolitikerne Anne Sofie Callesen og Rasmus Nordquist, og med mange forskellige aktører, som hver især kommer med deres ekspertise, håber vi at sikre en fælles dialog, hvor vi alle bliver klogere. Målet er ved fælles indsats at få synliggjort, hvor vigtigt det er for alle lande, at der ikke er millioner af børn, som aldrig får en uddannelse.
Det begyndte med Verdensmålene
Vi har barslet med ideen i et stykke tid, og egentlig begyndte vores samarbejde i 2013, hvor vi begge sad i UNESCO’s danske nationalkommission og forhandlede Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse til alle. Uddannelse var et af de 2015-mål, som havde rykket sig mest, og ni ud af ti børn var allerede i skole. I de første forhandlinger havde vi en dialog med daværende udviklingsminister Christian Friis Bach, som gjorde klart, at der nok ikke ville komme et selvstændigt verdensmål på uddannelse; det gik jo så godt med uddannelse, så det ville nok nærmere blive et samlet socialt mål. Sådan gik det heldigvis ikke.
Verdensmål 4 blev forhandlet, og det lykkedes at sikre kvalitetsmål for uddannelse i Incheon Deklarationen, hvor der er lagt vægt på 10 års kvalitetsskolegang. Men i forhandlingerne, var der ikke megen snak om uddannelse i kriser. Det var klart et overset område, og ingen havde forestillet sig, at 1,6 milliarder børn i verden pludselig en dag skulle sidde hjemme, fordi en coronapandemi havde lukket skolerne. Pludselig blev uddannelse i kriser ikke kun for børn i Syrien, Burkina Faso eller Yemen. Forældre til skolebørn i hele verden oplevede, hvordan det føles, når ens børn ikke kan komme i skole. Og fra utallige undersøgelser ved vi, at det første, flygtninge efterspørger, er uddannelse til deres børn.
Både i menneskeskabte kriser og konflikter og under pandemier og naturkatastrofer, er børn de mest udsatte. Vi lever i en tid, hvor antallet af kriser og katastrofer er stigende. Vi er nødt til at være forberedte, når katastrofen rammer. Vi må opbygge stærke uddannelsessystemer, som kan sikre fortsat læring, når skolerne lukker. Det kræver, at vi arbejder på tværs af faglige og politiske skel for at skabe og udvikle nye, effektive løsninger til at sikre alle børn retten til kvalitetsuddannelse. Også dem, der er påvirket af kriser og katastrofer.
Vi tror på, at vi er stærkere, når vi samarbejder. Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen fremhævede ved lanceringen af alliancen i torsdags, at han klart ser sådan et samarbejde som meget vigtig, og som den helt rigtige vej til at løse et af de problemer, verden står overfor. Vi glæder os til samarbejdet med alle aktører i alliancen og til sammen at sikre uddannelse til de mest marginaliserede børn og unge i verden.
Helle Gudmandsen er international uddannelseschef i Red Barnet og Victor Kjeldgaard Grønne er programme manager for uddannelse i PlanBørnefonden.
