Poul Buch–Hansen
Poul Buch–Hansen (f. 1935) er økonom af uddannelse, cand.polit. fra 1963, og var i små 20 år lektor i udviklingsøkonomi ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet.
Han har ligeledes, i hele sit efterfølgende arbejdsliv, beskæftiget sig med u-lande, økonomisk vækst, social udvikling og udviklingsbistand.
Han har været udstationeret i Liberia, Uganda og Indonesien i længere perioder og har i de seneste godt 25 år arbejdet med dansk udviklingsbistand som ekstern konsulent for Danida. Først igennem Carl Bro International A/S og siden i Development Associates A/S, et privat konsulentfirma han selv stiftede i 1993.
Poul Buch-Hansen er i dag freelancekonsulent og arbejder fortsat med konsulentopgaver indenfor planlægning, opfølgning og evaluering af ulandsbistanden.
Ikke mindst evaluerings opgaver har været i fokus, blandt andet i forbindelse med dansk bistand inden for landbrug, landdistrikt udvikling, naturressource forvaltning og privatsektor bistand.
Senest har han foretaget en evaluering af UNIDO’ s interventioner indenfor agri-business sektoren. I 2007 udgav han, sammen med Marie Hertz, bogen ”Dansk udviklingsbistand – er der en vej frem?” på Forlaget Thorup.
Den folkelige opbakning
Der er bestemt nok at diskutere under begge de ovennævnte hovedspørgsmål, som endvidere hænger snævert sammen: En i skatteydernes øjne forståelig og samtidigt effektiv anvendelse af midlerne er helt afgørende for den folkelige opbakning og dermed også for den politiske tilslutning til at anvende de mange skattekroner til formålet.
Der var engang, hvor denne folkelige opbakning klart var tilstede. Det var dengang, der næppe fandtes en dansk familie, som ikke havde en datter, en nevø eller en onkel, som var eller havde været udstationeret i et uland. Typisk i forbindelse med et Danida hjælpeprojekt, der i en eller anden form støttede en konkret gruppe fattige mennesker.
Knyttes sammen med indenrigspolitiske tiltag
Støtten ændrede ikke nok på de politiske, institutionelle og adfærdsmæssige forhold, som skaber og fastholder mennesker i fattigdom. Dertil skal de enkelte indsatser være større, bredere og virke (mere indirekte) på disse forhold for de pågældende samfund som helhed. Der er ikke nemt, men det er det, der skal til.
Siden har vi så også fået de nye Verdensmål, som 193 lande fornylig i FN-regi har forpligtiget sig på og som giver et nyt perspektiv på ulandsbistanden. Danmark er fortsat som et af verdens rigere lande forpligtiget på at bidrage til fattigere landes opfyldelse af målene. Men der er nu tale om en fælles global forpligtigelse til at arbejde for målenes opfyldelse, hvilket indebærer indsatser såvel i Danmark som i samarbejdslandene under udviklingspolitikken.
Det betyder, at udviklingspolitikken i høj grad må knyttes sammen med indenrigspolitiske tiltag i tilknytning til vores egne bidrag til målenes opfyldelse. Det gælder for alle de områder, som målene vedrører, landbrug, vand, energi, sundhed, uddannelse med mange flere.
Et spørgsmål om kapacitet
Udenrigsministeriet vil fortsat skulle have en koordinerende funktion, men mange andre danske ministerier vil blive involveret med de samme faglige ekspertiser, som vil være relevante for såvel egne danske indsatser som for tilsvarende indsatser under vores udviklingsbistand.
</a> <a href=){kind=link}