Det var en klar melding, Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, kom med, da han den 12. september var kaldt i samråd i Folketingets udenrigsudvalg for at forklare, hvordan det kunne gå til, at Danmarks udviklingsbistand i 2022 for første gang i mere end 40 år ikke nåede 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI).
”De penge, der kom til at mangle i bistand i 2022, vil blive udbetalt i år,” lovede Dan Jørgensen. Og det er ifølge Udenrigsministeriet sket.
I første omgang var meldingen, at efterslæbet for 2022 var på lidt over 900 millioner kroner, men det er nu nedjusteret til 871,5 millioner kroner, fordi den bruttonationalindkomst (BNI), udviklingsbistanden skal udgøre 0,7 procent af, er blevet nedjusteret. Da Udenrigsministeriet i december meldte de endelige 2022-tal for udviklingsbistanden ind til OECD DAC, var det danske BNI for 2022 nedjusteret en smule – fra 2.929 til 2.925 milliarder kroner, og det betød, at også efterslæbet blev lidt lavere. Ifølge den endelige december-afrapportering til OECD DAC landede dansk bistand i 2022 på 19,61 milliarder kroner. Det svarer til 0,67 procent af BNI – altså 0,03 procentpoint lavere end de 0,7 procent, der er bred politisk opbakning til.
De 0,03 procentpoint giver et efterslæb på de 871,5 millioner kroner. Og det er også dét beløb, der er blevet udbetalt oven i den planlagte udviklingsbistand for 2023. Der er ikke sat specifik modtager på de ekstra millioner, der stammer fra 2022. Udenrigsministeriet har ’bare’ udvidet rammen for de samlede udbetalinger i 2023, men oplyser, at de ekstra penge blandt andet er gået til FN-organisationer, humanitære formål og til enkelte landeprogrammer.
Stor usikkerhed om 2023
Det betyder alt sammen, at den danske udviklingsbistand i 2023, når den om nogle måneder gøres op, gerne skulle ramme 0,73 procent af BNI. At få dét til at lykkes, er i øvrigt en kompliceret opgave, fordi der er så mange variable i regnestykket, fordi de skifter hele tiden, og fordi noget af det, der indgår i den samlede udviklingsbistand, ligger uden for Udenrigsministeriets område. Det gælder blandt andet udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark.
Og der sker hele tiden ændringer: I december opjusterede Økonomiministeriet for eksempel sit skøn for BNI for 2023 til 2.885 milliarder kroner. Da finansloven for 2023 tidligere var blevet vedtaget, nemlig den 25. april 2023, da lød BNI-skønnet for 2023 på 2.831 milliarder kroner. Med andre ord en stigning på over 50 milliarder kroner på blot 8 måneder.
Det betyder alt andet lige flere penge til udviklingsbistand, i og med at udviklingsbistanden er fastsat til en bestemt procentdel af BNI. Også skønnet for antallet af asylansøgere i 2023 er ændret i en retning, der betyder flere penge fra Danmark til de fattige end først antaget. Det skyldes, at der i 2023 kom væsentligt færre flygtninge til Danmark, end politikerne forudså, da de vedtog finansloven for 2023. På den var der afsat 3.358 millioner kroner af udviklingsbistanden til flygtningemodtagelse i Danmark. Det tal var baseret på en fortsat strøm af flygtninge fra Ukraine, men den skulle altså vise sig at blive væsentligt mindre.
Det betød, at der i december blev flyttet 1.259,5 millioner kroner fra flygtningemodtagelse til egentlig udviklingsbistand, det vil sige udviklingsbistand på 2023-finanslovens §6.3. De penge er – efter Dan Jørgensens indstilling – primært omsat til yderligere tilsagn i 2023 “særligt med henblik på indsatser målrettet klimaforandringernes konsekvenser og indsatser relateret til kriser og fordrivelse”. For eksempel er der i 2023 givet 400 millioner kroner ekstra i tilsagn til Den Globale Miljøfacilitet (GEF). Det er sket ved at fremrykke tilsagn, GEF først skulle have haft i 2024-25.
