Fakta om angreb på skoler i Afghanistan. Det er rubrikken på en pressemeddelelse onsdag fra udenrigsministeriet, der giver Information svar på tiltale.
Pressemeddelsen lyder:
“Dagbladet Information bringer i dag en række artikler om angreb på skoler – herunder pigeskoler – i Afghanistan. Information anfører, at Udenrigsministeriet har givet et forkert billede af skolegangen i Afghanistan.
Det har aldrig været nogen hemmelighed, at Taliban har været imod skolegang. Og især imod undervisning af piger. Informations oplysninger synes at dække perioden 2004-2009. Der er heldigvis sket meget siden da, og Taliban synes i stigende grad at afholde sig fra at angribe skoler. De ved godt, at de mister opbakning fra lokalbefolkningen hver gang de angriber en skole eller skolebørn.
Angreb på skoler, elever og lærere forekommer, men Udenrigs-ministeriet har ikke i dag kendskab til, at det foregår på systematisk vis eller, at der gennemføres deciderede trusselkampagner mod elever, forældre eller lærere.
Trods de mange udfordringer er halvdelen af Afghanistans børn kommet i skole siden 2001, heraf mere end en tredjedel piger. Det er et tigerspring fremad i forhold til, at kun en tiendedel af drengene og få piger gik i skole under Taliban.
Flere og flere elever har også fået en bygning at være i. Der er bygget over 4500 skoler siden 2001. Det betyder at der er 5.500 skoler der har anvendelige bygninger. Resten af de 11.000 åbne skoler venter stadig.
Afghansk ejerskab er et grundlæggende princip for det danske engagement i uddannelses-sektoren. Det gælder på alle niveauer – både politikerne i Kabul og befolkningen ønsker mere undervisning til deres børn.
Det er dog vigtigt, at det er afghanerne selv – og ikke Danmark – der står for indsatsen.
Derfor bliver den danske støtte givet via det afghanske undervisningsministerium. Det sætter ministeriet i stand til at gennemføre de afghanske uddannelsesplaner og strategier.
Her er pigers uddannelse et højt prioriteret område – de skal bl.a. have flere skoler. Der bliver dog kun bygget skoler, hvis der er ønske om det i lokalområdet.
Første skridt er samtaler mellem uddannelsesmyndighederne og befolkningen. Der bliver således ikke med danske penge bygget skoler, hvis lokalbefolkningen ikke ønsker det. Den lokale forankring er med til at sikre beskyttelse af skolerne, lærerne og eleverne.
Trods de mange udfordringer vælger de afghanske mødre og fædre at sende deres børn i skole. Tydeligere signal kan de ikke sende”.