Udenrigsministeriet i dag står svagt – måske svagere end nogensinde – i den danske centraladministration. Sådan lyder analysen fra seniorforsker Louise Riis Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i en artikel i tidsskriftet Økonomi og Politik, udgivet i anledningen af Udenrigsministeriets 250-års jubilæum.
Artiklen analyserer diplomatiets rolle i den hjemlige politiske beslutningsproces gennem en række nedslag i nyere dansk historie, der viser hvordan og hvorfor Udenrigsministeriets funktion og placering har ændret sig i de 25 år, der er gået siden tjenesten sidst fejrede jubilæum.
Udenrigsministeriet har et særligt ansvar for at se på tværs af de sektorinteresser, de øvrige ministerier skal varetage, og sikre hensynet til Danmarks overordnede og langsigtede udenrigspolitiske interesser. Louise Riis Andersens analyse viser imidlertid, at mens internationaliseringen af den øvrige centraladministration oprindeligt var en kilde til øget indflydelse for Udenrigsministeriet, ændrede dette sig omkring årtusindeskiftet.
I takt med, at de øvrige ministerier i stigende grad blev i stand til at agere internationalt og Danmarks udenrigspolitiske profil ændrede sig, blev Udenrigsministeriets rolle som den, der ser på tværs, nem at forveksle med rollen som den, der er på tværs.
