OECDs Udviklingskomite, DAC, har offentliggjort de foreløbige tal for OECD-landenes udviklingsbistand i 2003. Udenrigsministeriet har i den anledning fredag udsendt følgende pressemeddelelse:
For Danmark er bistanden opgjort til 0,84 pct. af BNI. Danmark er hermed fortsat blandt de lande, der yder forholdsmæssigt mest i udviklingsbistand, kun overgået af Norge med 0,92 pct. Andre lande, der ligger over FN-målet på 0,7 pct. af BNI er Holland (0,81 pct.) Luxembourg (0,80 pct.) og Sverige (0,7 pct. ).
Når den danske bistand – trods fastholdelse af Danidas bevilling i danske kroner og inflationsopregning heraf – falder fra 0,96 pct. i 2002 til 0,84 pct. i 2003 skyldes det en række forskellige faktorer:
1) Et fald på 0,04 procentpoint kan henføres til Indiens ekstraordinære tilbagebetaling af udestående statslån på i alt 528 mio. kr. Denne tilbagebetaling indgår som “indtægt” i bistandsopgørelsen.
2) Et fald på 0,05 procentpoint skyldes, at en række bistandsudgifter udenfor Danidas bevilling (Finanslovens paragraf 6.3) er blevet mindre end forventet i 2003. Det drejer sig om forsvarets bistandsindsatser, eksempelvis transport af nødhjælp, udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark, nettoeffekten af IFUs køb og salg af aktieandele m.v.
3) Et fald på 0,01 procentpoint til dækning af merforbrug vedrørende 2002. Dette er i fuld overensstemmelse med gældende bevillingsregler.
4) Et fald på 0,02 procentpoint som følge af at BNI i 2003 er steget mere end inflationsopregningen af Danidas bevilling.
For 2004 er skønnet for nærværende, at den danske udviklingsbistand vil udgøre 0,85 procentpoint af BNI.
For yderligere information om niveauet for den danske bistand kontakt Udenrigsministeriet v. Eva Egesborg-Hansen på tlf. 33 92 00 00.
KOMMENTAR til pressemeddelelsen
ved Jesper Søe, redaktør af u-landsnyt.dk
Udenrigsministeriets informationspolitik har siden VK-regeringens tiltræden været under kraftig kritik fra u-landsmiljøet. Især når det gælder fremstillingen af de omfattende besparelser på bistanden, som den nye regering gennemførte, ansporet af Dansk Folkeparti.
Besparelserne er søgt bagateliseret som tættekams-gennemgange og effektiviseringer. Til trods for, at der samlet set er fjernet milliarder fra bistandsbevillingerne.
For mens den tidl. SR-regering opererede med en bistand, der hvert år udgjorde 1 procent af Danmarks BNI, altså med en løbende indbygget stigning i takt med forøgelsen af Danmarks nationalrigdom (BNI), agter den nuv. borgerlige regering allerhøjst vil fastholde bistanden i samme størrelse i kroner.
Det har den konsekvens, at bistanden siden 2001 er faldet drastisk i forhold til vor nationalrigdom og i år ifølge ministeriets egne skøn forventes at ende nede på 0,85 pct. af BNI.
Forskellen på de 0,15 pct. udgør et milliardbeløb. Det kan man regne sig frem til, når man ser, at Indiens ekstraordinære tilbagebetalinger på godt en halv milliard kr. af gamle statslån sættes til 0,04 pct. af sidste års BNI.
Fredagens pressemeddelelse om DAC-opgørelsen over den danske bistand er et udmærket eksempel på ministeriets meget mangelfulde – og bemærkelsesværdigt selektive – informationspolitik på dette punkt.
Intet steds i teksten – ikke engang i en historisk bisætning – gøres der opmærksom på, at VK-regeringen har brudt med 10 års politisk borgfred om 1 procent-målet (1991-2001), og at dette har kostet Danmark sin opsigtsvækkende og internationalt påskønnede førsteplads på donorlisten i procent af BNI.
Intet steds gøres der opmærksom på, at DAC i sin pressemeddelelse peger på, at Danmark er et af de lande, hvor bistanden er faldet mest i realværdi fra 2002 til 2003, nemlig med 12,8 procent.
Det nævnes kort i forbifarten, at bistanden – på blot et år – er faldet fra 0,96 til 0,84 procent, men det bruges først og fremmest som afsæt for en længere opremsning af begrundelser for det store fald.
Man bibringes det indtryk, at det i høj grad er indernes skyld. For de har – på een gang – betalt over en halv milliard kr. tilbage fra gamle statslån, de fik i sin tid. Disse penge indgår nu som “indtægt” i bistandsopgørelsen. Dette fastslås som en ureflekteret kendsgerning. Ikke et ord om eller en antydning af, at det selvsagt er en politisk afgørelse. Det konstateres blot, at disse penge skal modregnes.
Med andre ord: Inderne har været med til at gøre bistanden mindre. Men kunne regeringen ikke have besluttet at lade disse penge cirkulere tilbage til de fattige nationer i en eller anden form? Naturligvis kunne den det. I stedet har den benyttet lejligheden til at give bistanden et yderligere tryk seksten.
Pengene er gået direkte ned i statskassen i stedet for at blive kompenseret med et tilsvarende beløb til eksempelvis de mange internationale fonde og initiativer, som søger at bekæmpe verdens fortrædeligheder og fattigdom (UNAIDS m.v.).
Med hensyn til punktet om de lavere udgifter udenfor Danidas (kerne)bevilling, som skulle begrunde de 0,05 pct. af tilbagegangen, er det igen bemærkelsesværdigt, at ministeriet griber til den forklaring, at det bl.a. skyldes mindre udgifter til flygtningemodtagelse.
Det var VK-regeringens egen beslutning at genindsætte disse udgifter i u-landsrammen efter at de radikale havde fået dem luget ud under den forrige regering, hvor de ikke indgik i beregningen af u-landshjælpen. Ganske enkelt fordi de har relativt lidt – nogle vil sige slet intet – med hjælp i u-landene at skaffe.
Med andre ord: Hvordan kan man først pumpe bistandsbevillingerne op ved at kalde flygtningemodtagelse for u-landshjælp for derefter at begrunde samme hjælps fald med nedgang i de selvsamme udgifter. Faldet ville jo slet ikke have været der, hvis pengene var bogført andetsteds som under SR. Det er som at trække i en elastik 2 gange.
De øvrige begrundelser for faldet i bistanden dækker over klejne beløb, som ikke spiller nogen større rolle og som står i diametralt modsat forhold til den plads, der er anvendt til at omtale dem.
Det er beklageligt og beskæmmende, at udenrigsministeriet vil lægge navn til en pressemeddelelse af så mangelfuld og ensidig karakter.
En pressemeddelelse, der reelt fortier en række vigtige sammenhænge, som – hvis man ville det – udmærket kunne være forklaret på neutral vis. Og dermed have sikret en nogenlunde informativ bundlinje.
Som presssemeddelelsen fremstår nu, er den for 90 procents vedkommende indrettet på at tilfredsstille den politiske afsenders behov for at skønmale omfattende nedskæringer og for 10 procent vedkommende beregnet på reel afbalanceret information om de faktiske forhold, herunder den politiske virkelighed, til de skatteydere, der betaler for bistanden – og lønnen til den ministerielle skribent.
Det er ganske enkelt for dårligt.
