”Rådet udtrykte bekymring for, at programmet vil blive medregnet 100 procent som klimafinansiering og advarede imod greenwashing og klima-washing.” Sådan hedder det direkte i det officielle referat fra mødet i Udviklingspolitisk Råd (UPR) den 28. oktober, der nu er gjort tilgængeligt på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Kritikken er både usædvanlig og skarp, og den gælder et nyt Danida-finansieret program til 800 millioner kroner i årene 2021-2024. Programmets mange forskellige formål afspejler sig i navnet: ”Klimaforandringer, konflikt, fordrivelse og irregulær migration i Sahel 2021-2024.” Rådet endte med at anbefale programmet, men med en række forbehold og anbefalinger, der altså blandt andet går på, at Udenrigsministeriet lige skal kigge nærmere på, om alle udgifter til programmet rettelig kan afrapporteres som klimafinansiering.
Læs også: Bistanden kort: Nyt, stort og ambitiøst projekt i Sahel – men er det for ambitiøst?
Det er en kritik, Udenrigsministeriet også tidligere er blevet udsat for. Ikke bare fra flere grønne organisationer, men også fra Rigsrevisionen. Udviklingspolitisk Råds siger som baggrund for sin kritik, at nok udgør klima en trussel for befolkningerne i Sahelområdet, men at årsagerne til konflikt og irregulær migration i Sahel i mindst lige så høj grad er dysfunktionel regeringsførelse, overgreb på rettigheder og ustabilitet.
Velkomment opgør med silotænkning, men …
Umiddelbart hilser Rådet Udenrigsministeriets vilje til at tænke på tværs af sektorer velkommen. ”Programmet retter sig imod et meget relevant tema i en region, der er afhængig af donorstøtte, og det forsøger at nedbryde siloerne mellem initiativer rettet mod klimaforandringer, humanitære behov, udvikling og fred og stabilitet.” Så langt, så godt.
Men når ambitionerne er så høje, så kræver det en meget detaljeret analyse og plan for, hvordan de svære mål skal nås. Og den savner Rådet. Programdokumentet er simpelthen for tyndt. Rådet kritiserer også, at en fjerdedel af de samlede udgifter, 200 millioner kroner, er afsat som reserve. Det er fint med fleksibilitet, men her er der noget, der tyder på, at det store beløb uden adresse skyldes, at programmet ikke er forberedt godt nok, hedder det i referatet.
Rådet sætter også spørgsmålstegn ved fornuften i at samle så mange og så forskellige indsatser – der ikke hænger naturligt sammen – i ét stort, regionalt program, som ovenikøbet skal styres langt væk fra Sahel, nemlig i Udenrigsministeriet. Havde det ikke været bedre at dele det op i flere mindre programmer, som kunne styres af de danske ambassader i de respektive lande? spurgte medlemmer af Rådet.
Klima som en ”trusselsforstørrer”
Svaret fra Udenrigsministeriet lød blandt andet, at klima kan betragtes som en trussel, der forstørrer de mange øvrige trusler i Sahelregionen, og at det regionale program skal ses som et supplement til Danmarks bilaterale programmer i regionen.
Forklaringerne beroligede ikke rådsmedlemmerne helt. I hvert fald kom flere af bekymringerne med i konklusionen, hvor programmet ganske vist blev godkendt, men hvor Rådet også bad om at blive informeret om programmet efter startfasen og om de tre projekter, der skal godkendes i 2022 som en del af programmet.
