Det var pinligt at høre udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, i Deadline den 2. september forsvare den udhuling af dansk udviklingspolitik, han og regeringen er i gang med at gennemføre.
Fremover skal fokus være at støtte bekæmpelse af konsekvenserne af klimaændringerne og forebyggelse af migration – flygtningebekæmpelse.
Det er positivt med fokus på en øget klimaindsats, men hvorfor skal den tages inden for udviklingsrammen, når man på klimatopmødet i København var enige om, at klimabidrag skulle være additionelt.
Ministerens svar var, at Danmark var blevet rost af FN for klimaindsatsen, og at – forstod man – tilsagnet fra klimatopmødet skulle man ikke tage højtideligt. Journalisten glemte at spørge, om FN var blevet orienteret om, at det betød en udhuling af udviklingsbistanden.
Man glemte næsten helt, at ministeren kommer fra et parti, der havde en målsætning om 1 procent af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand.
Den anden del: migrationsbekæmpelse med støtte til ”nærområderne” synes først og fremmest at have sigte på dansk indenrigspolitik. Det virker samtidig uforståeligt, at man vil nedlægge ambassaden i Tanzania, et land der i gennem tiderne har givet asyl til mange flygtninge og ikke selv har genereret flygtninge, og som overordnet har minimeret spændingerne mellem de forskellige folkegrupper i landet. Tanzania kunne tværtimod benyttes som et eksempel for andre afrikanske lande.
Det virker som om, den danske regering først og fremmest tænker på partnerskaber, der gavner Danmark. Det var også det indtryk, den Afrikanske Union gav udtryk for i en pressemeddelelse den 2. august
I den forbindelse må man spørge, hvad strategien for at blive medlem af FN’s sikkerhedsråd er, og også, hvad vil man dér ?
I disse dage hvor den aktivistiske udenrigspolitik med vægt på militære indsatser bliver udsat for alvorlig kritik, da indsatsen i Afghanistan og Irak ikke har medført en fredeligere verden, var det måske en bedre ide, at man i regering og folketing diskuterede balancen mellem stigende bevillinger til ”forsvaret”, hvor målet er 2 procent af bruttonationalproduktet, og udviklingsbistandens 0,7 procent af BNP med pil nedad.
Det ville sikkert også være en god ide, at udviklingsministeren så på, hvordan omlægningen af udviklingsbistanden stemmer overens med FN’s 17 verdensmål.
Per Bo er formand for Globale Seniorer, men har skrevet denne kommentar som en privatperson, der har været engageret i og fulgt dansk udviklingspolitik i rigtig mange år
