Udlandsliv – Når det fremmede bliver hverdag
I serien “Udlandsliv” tager Globalnyt fat på livet som udstationeret dansker.
Vi lader tidligere og nuværende udstationerede føre ordet, når vi dykker ned i de gråzoner og dilemmaer, som kan opstå i mødet med en fremmed kultur: Hvordan forbereder man sine børn på at være væk hjemmefra? Skal man have en kontrakt med hushjælpen? Er det nødvendigt med havemand og kok? Er det naturligt at blive venner med de andre udsendte? Og passer mærkaten ‘privilegeret migrant’? “Udlandsliv” sætter fokus på disse forhold og mange flere.
Oversigt over alle artikler i serien
Kan man forberede sig på en udstationering?
Hvad gør du, når havemanden ser fjernsyn i stedet for at klippe hæk?
Som udstationeret bliver du modtaget med åbne arme
“Jeg har aldrig haft en hushjælp, som ikke stjal fra mig”
“Jeg har opbygget et skjold af kynisme”
“Det er utrolig u-eksotisk at komme hjem til Danmark”
Lider danskere af privilegie-blindhed? (skribenternes kommentar)
Som udstationeret i et udviklingsland følger ofte et stort hus med have. Mange udstationerede ansætter derfor hushjælp, som kan aflaste dem i en travl hverdag. Selvom det lyder befriende med hjælp til at stryge skjorter og vaske op, så kan forholdet til hushjælpen også skabe problemer, fordi danskere ikke er vant til at være arbejdsgivere i eget hjem.
“Herhjemme går vi meget op i ordentlige arbejdsforhold. Derfor er det påfaldende, at idéen om ‘vi skal have en kontrakt, fordi vi er danske’, ophører, når man udstationeres,” siger forsker og psykolog Sanna Schliewe.
Hun har skrevet ph.d. om “privilegerede migranter”, med fokus på udstationerede danskere i Indiens hovedstad, New Delhi. Hovedvægten i hendes forskning er de psykologiske dynamikker, der opstår, når danskere ansætter hushjælp i udlandet.
Uformelle normer
Udstationerede udveksler mange erfaringer med hinanden, og ifølge Sanna Schliewe betyder det, at der opstår mange uformelle regler og normer blandt de udstationerede:
“Man får at vide, at det er helt almindeligt, at hushjælpen har en seks-dages arbejdsuge, og så er det også det, man kopierer, selvom vi er vant til en fem-dages arbejdsuge herhjemme,” siger hun.
Ifølge Sanna Schliewe er det helt normalt at efterligne dem, der minder om en selv, når man befinder sig i en ny situation:
“De udstationerede kan risikere at give deres ansatte dårlige arbejdsvilkår, såsom lange arbejdsdage – også selvom det ikke var deres intention.”
For at sikre ordentlige arbejdsforhold for hushjælpere, synes Sanna Schliewe, at de virksomheder, der sender medarbejdere til udlandet, skal støtte deres medarbejdere ved for eksempel at hjælpe dem med at skabe arbejdskontrakter, der som minimum følger Den Internationale Arbejderorganisations (ILO) retningslinjer.
Man skal se sig selv udefra
De uskrevne regler og mange dilemmaer forbundet med hushjælp, genkender Mikkel Rytter fra sin udstationering i Zimbabwe for Mellemfolkeligt Samvirke (MS) i 2008.
“Jeg har haft mange oplevelser, hvor jeg lige har skulle stoppe op og forsøge at se mig selv udefra for ikke at falde ind i samme tone som andre udstationerede, der konstant brokker sig over deres hushjælp,” siger Mikkel Rytter og fortæller, at det kan være svært at opføre sig respektfuldt, når der opstår irritation over hushjælpen.
Da han ankom til Zimbabwe havde en medarbejder på det lokale MS-kontor ansat en af sine familiemedlemmer som altmuligmand i Mikkel Rytters hus. Det stod hurtigt klart, at manden bestemt ikke var egnet til jobbet:
“Han vidste ikke noget om at passe hus, og jeg var ikke god til at være chef. Når der ikke blev sat nogle grænser for ham, så han det som en invitation, og snart sad han i min sofa og så fjernsyn hver aften, ofte sammen med sin 16-årige, gravide kone,” fortæller han.
Mikkel Rytters dårlige samvittighed stod i vejen for et ordentligt arbejdsgiver-arbejdstager forhold, og han kunne ikke få sig selv til at fyre manden. Han slap for problemet, da han blev forflyttet til Sydafrika. Alligevel kørte han altmulig-manden og hans kone over 200 kilometer hjem til deres landsby, inden han tog afsted:
“Det havde jeg nok ikke gjort i dag,” siger han og uddyber:
“Efterfølgende har jeg kun ansat folk, som kan finde ud af deres job, og ikke fordi jeg har haft ondt af dem”.
Det er min pligt at oplyse
Rikke Zeuner, der er chefkonsulent i Udenrigsministeriet, har altid haft et fast princip om, at hendes hushjælp fik en ordentlig kontrakt. Hun har været udstationeret i Nicaragua og Bolivia, hvor hun begge gange har ansat både barnepige og rengøringshjælp.
“Jeg har altid set det som min pligt at oplyse om rettigheder,” fortæller Rikke Zeuner, som satte sig ned med samtlige af sine hushjælpere og forklarede dem, hvad en kontrakt bør indeholde, og hvorfor den er vigtig set fra begge parters side.
For Rikke Zeuner var princippet om en kontrakt ikke kun for hushjælpens skyld: “Det handler om gensidig respekt, ligeværd, gennemsigtighed og at sikre en forståelse af forholdet mellem rettigheder og forpligtelser. Vi har alle behov for og krav på at blive betragtet som ligeværdige, uanset hvor i verden vi kommer fra, og i mine øjne sikres det bedst ved at indgå en skriftlig aftale,” siger hun.
Hushjælp handler også om nydelse
Under sit feltarbejde i New Delhi levede Sanna Schliewe på samme måde som sine informanter, som en del af forskningen. Hun oplevede derfor på nærmeste hold, hvilke moralske dilemmaer rollen som arbejdsgiver kan føre til, såvel som den bekvemmelighed der også kan være i at have ansatte i hjemmet:
“Det er jo meget rart at have nogen til at hjælpe til i hjemmet, så nydelses-perspektivet, der følger med privilegier gør også, at det kan være svært at ændre den eksisterende praksis og norm i forhold til hushjælpen,” siger Sanna Schliewe.
For de fleste danskere er det ikke så naturligt at ansætte folk til de huslige pligter, som det er i et land som Indien. Men mange drømmer nok alligevel om at have det ekstra råderum i økonomien, så man slipper for at svinge kosten derhjemme.
Rikke Zeuner er en af dem, som har valgt også at få hushjælp hjemme i Danmark.
” fortæller hun.
Får man venner i det lokale miljø under sin udstationering, eller holder man sig til andre udstationerede? Læs med når “Expat”-miljøet er i fokus i næste afsnit af “Udlandsliv”.
