Af Kristian Mouritzen
Udlandsredaktør på Berlingske
Blogindlæg bragt i Berlingske Tidende fredag den 27. august 2010
Vores udviklingsminister skal have ros for mange ting.
At have omdefine-ret sit ministerium til at være et frihedsministerium med deraf konsekvens for den værdipolitiske debat. At sætte tingene tiltrængt på spidsen for at ska-be debat om vores udviklingspolitik.
At være forudse-ende i forhold til oversvømmelserne i Pakistan, hvor man måske kan øjne, at Pind har ret i, at Al Qaeda taber kampen om sjælene i de oversvømmede områder.
Men hans fornuft er røget totalt fløjten, når det drejer sig om bistanden til Afghanistan. Forskere på Dansk Institut for Internationale Studier (DIS) har forsøgt at grave sig ned i, hvad vi egentlig ved om hjælpen til Afghanistan. Virker den? Kommer den de rette til gode? Er der langsigtede effekter af vore projekter?
Tilsyneladende ved hverken Danmark eller resten af verden for den sags skyld, i hvilket omfang, hjælpen virker. Noget tyder på, at den i mange tilfælde er totalt spildt. Der findes nemlig meget få uvildige rapporter. Og ingen i Danmark.
Men i stedet for at tage det alvorligt, retter Søren Pind kritik af budbringeren og forsøger oven i købet i TV Avisen at opstille en række succeskriterier for Afghanistan. De er, at afghanerne nu betaler 50 procent mere i skat end tidligere (at den lige skulle komme fra Venstre-ministeren Pind) og at væksten er større end i Kina.
Jamen kære Pind, det siger intet om, hvordan det står til i Afghanistan. Det betyder blot, at samfundet på nogle områder har bevæget sig få procenter op fra stenalderstadiet og fortæller intet om, hvordan den lokale befolkning oplever tingenes tilstand.
Dét, DIIS har fundet ud af, og som støttes af Verdensbanken, er, at en stor del af pengene er spildte.
Det er alvorlige sager, hvis det er rigtigt. For hvis ikke vi gør det rigtige i Afghanistan på dette helt vitale område, har vore militære aktioner med tab af danske menneskeliv også været formålsløse. Undskyld at jeg sætter situationen på spidsen.
Kære Søren. Tag dog kritikken alvorligt og anvend rapporten positivt.
Vi mangler i den grad uvildige rapporter om, hvordan det egentlig går med genopbygningen. Vi aner ikke, hvilke langsigtede projekter, der virker, og hvilke der overhovedet ikke har en jordisk chance for at være bæredygtige i fremtiden.
I hvert fald er det småt med egentlige uvildige evalueringsrapporter. At du vil sætte mål op for bistanden generelt er fint. Men det vil være bedre, hvis vi måler konkret vores indsats i Afghanistan.
Vi arbejder i et vanskeligt område, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at støtte genopbygningen – hvis man kan kalde det dét. Men vi skal også vide, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
Det skylder vi ikke alene soldaterne dernede. Det skylder vi faktisk også en dansk befolkning, som på helt unik vis støtter de danske soldaters kamp i Helmand.
Lad os se på hjælpen med kritiske øjne. Og lære af det.
Indlægget bringes på u-landsnyt med forfatterens tilladelse.
Kristian Mouritzen er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1981. På Ritzaus Bureau har han fungeret som Mellemøst-medarbejder, korrespondent i Tyskland og senere udlandsredaktør. Herefter en årrække som udlandsredaktør og udlandschef i henholdsvis TV 2 Nyhederne og DR Nyheder.
