Fakta om oprindelige folk
Der er cirka 476 millioner oprindelige folk verden over
Oprindelige folk udgør 5% af verdens befolkning, men 15% af verdens fattigste, viser tal fra Verdensbanken.
Oprindelige folk udgør omkring 40 % af de miljø-og menneskerettighedsforkæmpere der årligt slås ihjel på verdensplan.
Aktivister og menneskerettighedsforkæmpere, der tilhører nogle af verdens oprindelige folk, lider i disse måneder under coronaudbruddet. Det er ikke kun sygdommen selv, men særligt de tiltag og restriktioner, som verdens ledere indfører for at inddæmme smitten, der udgør en trussel.
Regeringer, militser og paramilitære grupper udnytter karantæne og andre nødtiltag til at lægge øget pres på aktivister og civilsamfundet generelt.
Det siger IWGIA, som arbejder for oprindelige folks rettigheder.
”Stater bør sikre, at overholdelsen af menneskerettighederne er centralt i alle tiltag for at standse spredningen af COVID-19. Vi modtager forfærdelige rapporter fra oprindelige folks organisationer verden over, om hvordan regeringer bruger COVID-19 pandemien til at stramme grebet om civilsamfundet og tilsidesætte menneskerettigheder,” lyder det fra Kathrin Wessendorf, direktør i IWGIA, i en pressemeddelelse fra organisationen.
Coronatiltag skyld i flere drab og trusler
I Colombia er regeringen blevet beskyldt for at vende det blinde øje til, når paramilitære grupper bruger nedlukningen af samfundet til at jagte aktivister og rettighedsforkæmpere for koldblodigt at dræbe dem.
Alene i den forgangne uge er fem oprindelige folks rettighedsaktivister blevet slået ihjel. Det er drab, der kan forbindes direkte til corona-tiltagene, skriver Telesur.
“Under karantænen har paramilitære grupper dræbt to Embera oprindelige folk i Valle del Cauca departementet. Familier er fortvivlede, landsbysamfund og oprindelige folk frygter coronavirus og angreb fra væbnede aktører på samme tid under denne karantænetilstand,” beretter Higinio Obispo Gonzalez, der er generalsekratær for den Nationale Oprindelige Folks Organisation i Colombia (ONIC).
“Væbnede grupper fortsætter med at true, fordrive og indespærre oprindelige folk og andre grupper. Disse handlinger har store konsekvenser for oprindelige folks fysiske og kulturelle overlevelse på grund af militariseringen omkring grænserne i deres territorier. Pandemien er en perfekt strategi til at besætte oprindelige folks territorier og begrænse bevægelsesfriheden, hvilket er dybt bekymrende.”
Læs også: “Ingen våbenhvile i coronaens skygge“
Colombia er i forvejen et af verdens farligste lande for aktivister og lokale ledere, der ofte fanges i krydsilden mellem væbnede gruppers kampe over territorier. Nu hvor den colombianske regering fokuserer på coronapandemien og forsømmer normale sikkerhedsprocedurer, melder rettighedsaktivister, i tråd med ONIC, at deres sikkerhed er under stigende pres. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Det sker stadig flere steder i verden.
”Vi kæmper for at være i sikkerhed,” fortæller Windel Bolinget, formand for Cordillera Peoples Alliance, en NGO i Filippinerne, der arbejder for at fremme og beskytte oprindelige folks rettigheder.
”Hele Luzon-regionen er lukket ned og vi kan ikke bevæge os. Vi kan ikke mobilisere vores organisationer, netværk og alliancer, eller respondere hurtigt når oprindelige folks rettigheder krænkes eller aktivister trues på grund af den nuværende nedlukning. Det er militærgeneraler, der er i kontrol og har kommandoen over den nationale handlingsplan mod Covid-19, og vi frygter omfattende angreb på menneskerettighedsforkæmpere, herunder oprindelige folks aktivister”.
Militær og politi indsættes som coronalovens lange arm
Eftersom coronavirus/COVID-19 er en pandemi, er mange af de lande, hvor der lever oprindelige folk, også ramt. Mange stater har erklæret undtagelsestilstand og taget drastiske foranstaltninger såsom indskrænkelse af forsamlings- og bevægelsesfriheden.
Flere lande har indsat eller øget tilstedeværelsen af politi og militær til at sikre implementeringen af de nye tiltag. Oprindelige folk, der ofte bor i afsidesliggende områder, er i højere grad afskåret fra at holde kontakten med og få informationer ud til omverdenen, hvilket øger risikoen yderligere for, at menneskerettighedskrænkelser kan foregå upåagtet og uden, at nogen holdes til ansvar.
Mens stadig flere områder lukkes ned verden over, øger regeringer deres magt gennem hurtig nødlovgivning og indsætter – som i Filippinerne – militærstyrker til at håndhæve lovgivningen.
I Kenya er politiet og sikkerhedsstyrker sendt på gaden for at sikre, at udgangsforbuddet overholdes. Det har ført til brutal politivold, hvor civile der bevæger sig ud, er blevet slået hårdt ned.
Jane Meriwas, en rettighedsaktivist for oprindelige folk, skriver på Facebook:
”Er der udgangsforbud eller undtagelsestilstand i Kenya? I sandhed en trist dag, hvor politiet har sluppet terroren, frustrationen og meningsløs vold fri på uskyldige kenyanere”.
Opråb fra FN
FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder har i et nyligt opråb til verdens stater understreget, at ”nødssituationserklæringer baseret på Covid-19 udbruddet ikke skal bruges som grundlag for at ramme specifikke grupper, minoriteter eller individer. Det må ikke fungere som et skalkeskjul for undertrykkende handlinger under dække af at beskytte sundheden eller til at forstumme menneskerettighedsforkæmperes arbejde.”
Ida Theilade, der er formand for IWGIAs bestyrelse, påpeger, at Danmark – som medlem af FNs Menneskerettighedsråd og central fortaler for oprindelige folks rettigheder på den internationale scene – fortsat bør promovere menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder, også når der diskuteres coronatiltag
”Det er vigtigt, at menneskerettigheder ikke tilsidesættes eller undermineres i en nødsituation som coronaepidemien. Tværtimod er overholdelsen af de internationale menneskerettigheder afgørende for, at verden kommer ud af krisen på en værdig og bæredygtig måde,” siger Ida Theilade.
