Israelske soldaters personlige beretninger og vidnesbyrd fra deres militærtjeneste i de besatte områder vises fra mandag (13.08) som fotoudstilling i Kedelhallen i Ålborg.
Folkekirkens Nødhjælp står i samarbejde med den israelske organisation Breaking the Silence for fotoudstillingen. Den er sat sammen af over 60 fotos og plancher med israelske soldaters beretninger og vidnesbyrd fra deres militærtjeneste i de besatte områder. Det skriver Kedelhallen på sin hjemmeside.
Organisationen Breaking the Silence blev etableret i 2004 og består af tidligere israelske soldater, der har gjort tjeneste i israelsk besatte områder. Breaking the Silence har indsamlet og dokumenteret over 700 israelske soldaters vidnesbyrd fra deres tjenestetid på Vestbredden, i Gaza og Østjerusalem i perioden fra 2000 og frem til nu.
Organisationen arbejder med dokumentation, oplysning og bevidstgørelse i det israelske samfund om, hvordan det påvirker de israelske soldater moralsk og psykisk at gøre tjeneste i de besatte områder.
http://nordkraft.dk/Arrangement_visning.aspx?ID=9&act=1&eventID=920
Udstillingen løber august-måned ud.