Udviklingsbistanden faldet under SRSF-regeringen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Da SRSF-regeringen trådte til i oktober 2011, var det med en målsætning om at få omfanget af udviklingsbistanden tilbage til 1 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). I stedet er den faldet med 0,02 procent siden regeringsskiftet. Det viser en analyse tirsdag fra Timbuktu Fonden og Policy Advice.

Omregnet i kroner og ører svarer det til et fald på 155 mio. kr. i perioden 2011-2012.

De ikke-direkte fattigdomsbekæmpende udgifter burde tillige opgøres til mere end 3.300 mio. kr.

Det skyldes, at den nuv. regering fortsætter med at regne gældseftergivelse, klimabistand, udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark, internationale stabiliserings- og sikkerhedsindsatser og finansiering af FN Byen i København med som udviklingsbistand.

Det sker, selv om regeringspartierne skarpt kritiserede den praksis, da de selv var i opposition og angreb VK for at udhule bistanden.

Trækker man denne del af bistanden fra, reduceres Danmarks fattigdomsorienterede udviklingsbistand til blot 0,66 procent af BNI, skriver konsulent Morten Emil Hansen, der har forfattet analysen for Timbuktu Fonden.

Bistanden kommer dermed ned under FN-målet om at yde mindst 0,7 pct. af BNI, hedder det.

Friis Bach: Vent lige til foråret

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) erkender problemerne, men mener det er for tidligt at konstatere, om udviklingsbistanden samlet set er faldet, da man først til foråret ved, hvor meget der rent faktisk er blevet udbetalt i 2013, og hvor stor en procent det så er af BNI.

Han mener omvendt, at det er lykkedes at øge den del af udviklingsbistanden, der går til fattigdomsbekæmpelse, med knap 900 millioner kroner.

På Finansloven for 2012 havde regeringen afsat en stigning i bistanden på 234 mio. kr. i forhold til 2011. Men i praksis endte det med et fald på 155 mio. kr., bl.a. på grund af uroligheder i Mali og Sydsudan, der gjorde det svært at udbetale bistanden.

På Finansloven for 2013 er der afsat yderligere 366 mio. kr. Regeringens finanslovsforslag for 2014 afsætter 228 millioner ekstra til bistanden.

Men ifølge de seneste økonomiske opgørelser svarer det blot til udviklingen i BNI, så udviklingsbistanden forbliver på 0,83 pct., konkluderer analysen fra Timbuktu Fonden.

Pres fra begge fløje

Samtidig dokumenterer analysen, at SRSF-regeringen kommer under stort politisk pres i efterårets finanslovforhandlinger.

Her stiller Enhedslisten med krav om en seks års finansieringsplan for 1 procent målsætningen, som vil indebære, at udviklingsbistanden i 2014 skal stige med 563 mio. kr. eller 2 ½ gange mere end SRSF-regeringens finanslovsudspil på 228 mio. kr.

På den anden side vil Venstre skære 2,5 milliarder i bistandsmidlerne alene i 2014. Analysen vurderer konsekvenserne af begge partiers udspil.

1 procent “over en årrække”

Men hvornår vil SRSF-regeringen så nå det berømte en procent-mål i bistand?

“Regeringen vil opjustere udviklingsbistanden, så den over en årrække kommer tilbage på 1 procent af BNI”.

Sådan hed det i regeringsgrundlaget fra 2011, der bebudede et opgør med den tidligere regerings udhuling af udviklingsbistanden.

Men de sidste par års finanslovsaftaler har ifølge dagens analyse trukket i den modsatte retning, så udviklingsbistanden nu ligger på 0,83 procent af BNI – mod 0,85 under VK-regeringen.

Analysen peger desuden på et overraskende stort efterslæb i forhold til årene med VK:

SRSF-regeringen skal øge udviklingsbistanden til minimum 0,89 procent af BNI i 2014, svarende til omkring 1.176 mio. kr., for at kunne matche VK-regeringens gennemsnitlige bistandsniveau på 0,85 procent af BNI (2001-2011).

Større gennemskuelighed

SRSF-regeringen roses dog i analysen for at have gjort det langt mere gennemskueligt, præcis hvad pengene bruges til.

Analysen er den første uafhængige og kritiske vurdering af SRSF-regeringens resultater indenfor Danmarks udviklingsamarbejde.

Det er håbet, at den vil blive et tilbagevendende initiativ, som kan kaste et kritisk lys på Danmark’s internationale engagement og udviklingssamarbejde, hedder det fra Timbuktu Fonden.

Fondens formand, journalist Thomas Ravn-Pedersen, siger:

“Timbuktu Fonden har støttet denne analyse, fordi vi mener, det er vigtigt at fastholde netop uafhængige analyser af dansk u-landspolitik”.

“Vi håber, den vil blive et godt og relevant alternativ til Udenrigsministeriets egen årsberetning og skabe debat om Danmarks udviklingssamarbejde”.

Man kan se hele analysen via
http://www.noedhjaelp.dk/om-os/hvem-er-vi/timbuktu-fonden#Timbuktuanalyse