Udviklingsforskning: Menneskelig adfærd under lup

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Katherina Killander, LIFE Kommunikation, Det biovidenskabelige fakultet, KU

Har du tænkt over, hvordan vi billigst muligt får flere børn i skole i Afrika? Skal vi bygge flere skoler og uddanne flere lærere, skal vi give penge til forældrene, eller er der noget helt tredje vi kan gøre? I Kenya handler det eksempelvis om at give børnene en ormekur, for det er ofte sygdomme forårsaget af ormeangreb, der holder børnene fra skole.

Det er blot et eksempel på den viden, som forskere har erhvervet gennem feltstudier, hvor arbejdet bærer præg af metodisk grundighed og åbenhed over for det uventede.

I LIFEs nye, spirende elitemiljø inden for samfundsvidenskabelig udviklingsforskning er åbenhed over for nye vinkler en drivende kraft i en række forskningsprojekter, der alle arbejder for at forbedre levevilkårene for fattige i ulandene.

Vi har stillet tovholder og professor Henrik Hansen 8 skarpe til hvordan de har tænkt sig at gøre det:

•Hvor er den samfundsvidenskabelige udviklingsforskning på vej hen som felt i disse år?
•Hvordan bidrager LIFE på verdensplan til forskningen inden for samfundsvidenskabelig udviklingsforskning?
•Hvilke perspektivrige forskningsprojekter vil du ellers fremhæve?
•Hvis I får den succes I håber på i elitemiljøet over de næste år, hvad vil I så opnå?
•Hvordan vil LIFE-studerende få gavn af at vi har dette spirende elitemiljø?
•Hvilke overvejelser gør I jer ift. at samarbejde med virksomheder, myndigheder og andre, som kunne have en særlig interesse i netop dette elitemiljø?
•Hvis man gerne løbende vil følge med i de resultater I skaber i elitemiljøet, er der så andre steder end LIFEscienceUPDATE, hvor man kan gøre det?

Hvor er den samfundsvidenskabelige udviklingsforskning på vej hen som felt i disse år?

Henrik Hansen svarer:

Noget, der kendetegner ulandsforskningen i dag, er en generel erkendelse af, hvor lidt vi ved om, hvordan man løfter folk ud af fattigdom.

Vi ved, hvilke teknikker der skal til for at gøre landbruget mere velfungerende og udbytterigt. Men vi ved ikke, hvordan vi får de lokale bønder til at ændre deres produktionsmetoder.

Svært at få folk til at ændre adfærd

Hvordan får man eksempelvis folk til at begynde at bruge gødning eller omlægge produktionen til mere rentable afgrøder? Hvordan får man folk med en god idé til at starte en forretning?

Der er ganske enkelt behov for en større indsigt i, hvordan man forandrer de gældende mønstre og regler for derigennem at reducere fattigdommen.

Ressourceforbandelsen – fattige områder med enorme naturlige ressourcer

Der også fokus på det man kalder ressourceforbandelsen – fattige områder med enorme naturlige ressourcer og regeringer, der ikke er interesserede i at fordele velstanden.

Fordi ressourcerne er så værdifulde bliver de ofte årsag til stridigheder og konflikter. Vi ser det med bloddiamanter, værdifulde træsorter, olie osv.

Man ønsker på verdensplan at blive klogere på sammenhængen mellem ressourcer og konflikter: hvordan de opstår, hvad der har betydning for deres omfang og varighed og hvordan man i det hele taget forebygger, at de opstår.

Hvordan bidrager LIFE på verdensplan til forskningen inden for samfundsvidenskabelig udviklingsforskning?

HH: Det gør vi gennem en lang række forskellige forskningsprojekter, som jævnligt bliver publiceret i internationale tidsskrifter.

Et af de steder hvor vi er stærke er inden for bistandsforskningen. Vi har været med til at påvise hvor og hvordan udviklingsbistand har en gavnlig effekt på udviklingen i de fattigste lande.

Et andet område er industripolitik i Afrika. De fleste ved at industriproduktionen for en stor del er i Asien, mens den er på et meget lavt niveau i Afrika. Men hvorfor?

Afrika må lære af Asien

Hvis vi skal reducere fattigdommen globalt er de Afrikanske lande nødt til at lære at konkurrere med Asien.

Men hvordan skal de gøre det? Er det uddannelse, udenlandske investeringer, flere veje, handelsaftaler og eksportstøtte, eller muligvis et bedre samarbejde mellem offentlige og private myndigheder?

Det er alt sammen elementer vi har set i Asien, men vi er nødt til at finde ud af, hvilke dele der er vigtigst, for man har ikke råd eller kapacitet til at satse på alle de nævnte emner i Afrika.

En velfungerende værdikæde øger indtjeningen for alle parter

Vi arbejder naturligvis også på at lære, hvad der får bønder til at innovere og forbedre deres produktion, og under hvilke betingelser det er muligt at udvikle en såkaldt værdikæde.

Svage led bliver synlige

En værdikæde illustrerer vejen fra en vare bliver produceret i landbruget til den ender hos forbrugeren. Fra sukkerrør til raffineret sukker. Grunden til at vi udforsker værdikæderne er, at vi derved kan se, hvor der er svage led.

I ulandene er de fleste værdikæder ufuldstændige

En velfungerende, fuldstændig værdikæde kan nemlig øge indtjeningen for alle parter mange gange. Men i ulandene er de fleste værdikæder svage eller direkte ufuldstændige.

Det kan skyldes dårlig kommunikation mellem bønder og virksomheder, så bønderne ikke leverer de aftalte varer til tiden eller det kan være manglende infrastruktur, som vanskeliggør en stabil produktion.

Bedre udnyttelse af skovressourcer et middel i kampen mod fattigdom

Noget andet vi på LIFE er stærke i, er skovens betydning for de fattiges levevilkår. Vi undersøger, i et stort forskningsprojekt der indsamler data i 26 udviklingslande, hvordan fattigdommen kan reduceres gennem bedre udnyttelse af alle skovens ressourcer – ikke kun tømmer. Skovene leverer også vigtige globale ressourcer idet de binder CO2.

Et vigtigt projekt i vores elitemiljø er derfor at undersøge, hvordan vi i de rige lande kan hjælpe til med at sikre de enorme skovområder i de fattigere lande.

Projekter som disse bliver styrket af det tværfaglige miljø på LIFE fordi de inddrager naturvidenskaberne og samfundsvidenskabelige områder som forvaltning, politologi og økonomi.

Hvilke perspektivrige forskningsprojekter vil du ellers fremhæve?

HH: Der er mange spændende initiativer i gang i elitemiljøet i øjeblikket. Jeg kan nævne nogle stykker.

Bedre forståelse for sammenhængen mellem naturressourcer og konflikter

I ét projekt ser vi på samspillet mellem naturressourcer og konflikter. Naturressourcer, som diamanter, guld, olie og værdifuldt træ giver en farlig cocktail når de blandes med svage regeringer og lokale oprørsbevægelser.

Denne sammenhæng er vi nødt til at forstå meget bedre, hvis vi skal afhjælpe fattigdommen i lande med en svag regeringsførelse og i lande som enten har eller har haft voldelige konflikter.

Kvindelige, afrikanske iværksættere mangler startkapital

Vi undersøger, i et andet projekt, om fattige afrikanske kvinder bliver diskrimineret, når de ønsker at optage lån til at opstarte egen virksomhed.

Flere og flere afrikanere ønsker heldigvis at være iværksættere, men de mangler startkapital. Dertil kommer, at en mere velfungerende finansiel sektor kan medvirke til at identificere de bedste projekter/ideer.

Så forskningsprojektet er relevant i forhold til såvel iværksætterne som bankerne. Vi har også forskere, der ser på, om gavner fattige bønder at indgå kontrakter med internationale virksomheder.

Vestlig medicin kontra traditionel medicin

Endelig er der en gruppe, der fokuserer på medicinplanter og sundhed – hvilke faktorer bestemmer hvorvidt folk vælger at anvende traditionel eller vestlig medicin? Bør traditionel medicin i højere grad integreres i offentlige sundhedssystemer?

Hvis I får den succes I håber på i elitemiljøet over de næste år, hvad vil I så opnå?

Jamen, så har vi bidraget til at forbedre anvendelsen af danske og internationale bistandsmidler.

Med mere viden omkring hvad der virker lokalt, vil vi forhåbentlig være med til at sørge for at bistandsmidler og nationale ressourcer bliver brugt optimalt i lokalsamfundet.

Det indebærer bl.a. at øge de danske og de lokale, afrikanske beslutningstageres bevidsthed om de forhold, der gør sig gældende når man skal lave effektive politikker mod fattigdom. Til gavn for både de fattige og for den generelle samfundsudvikling i udviklingslande.

Og så vil vi naturligvis gerne fortsætte med at publicere i de bedste videnskabelige tidsskrifter.

Hvordan vil LIFE-studerende få gavn af at vi har dette spirende elitemiljø?

Vi har allerede nu en række spændende uddannelser! De vil få mere inspirerende undervisning i fremtiden og en række spændende, nye kurser inden for samfundsvidenskabelig udviklingsforskning…mere om det senere!

Hvilke overvejelser gør I jer ift. at samarbejde med virksomheder, myndigheder eller andre, som kunne have en særlig interesse i netop dette elitemiljø?

Vi vil gerne fortsætte det gode samarbejde med de øvrige danske universiteter, Udenrigsministeriet og vores mange partnere i Syd. Det skal dels ske gennem skabelse af ny viden og dels gennem kvalificering af allerede eksisterende metoder og praksis.

Flere tværfaglige forskningssamarbejder på LIFE

Vi vil desuden gerne i højere grad samarbejde med andre relevante forskningsområder på LIFE, eksempelvis fødevarevidenskab, human ernæring, jordbrugsvidenskab, økologi, og plantebioteknologi mhp at øge og forbedre landbrugsproduktionen i Afrika.

Bl.a. vil vi gerne give kvalificerede input til, hvordan man får folk til at ændre adfærd og handle i en retning, der forbedrer deres levestand.

Og vi vil naturligvis fortsætte og udbygge vores samarbejde med ledende internationale forskningsinstitutioner.
……..
LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet er et af verdens førende universitetsmiljøer inden for life sciences. På tværs af institutter og faggrupper og LIFEs syv spidskompetencer findes der otte elitemiljøer og seks spirende elitemiljøer.