Af Layanna Martin, U-landsnyt.dk
Til efteråret skal Mogens Lykketoft lede FNs generalforsamling og konsoliderer de nye internationale udviklingsmål. U-landsnyt.dk var med, da han sammen med Ingeniørforeningen IDA, satte fokus på de kommende udfordringer og indsatser, der skal engagere erhvervslivet i de nye bæredygtighedsmål
Torsdag den 26. februar trådte Mogens Lykketoft op på talerstolen hos Ingeniørforeningen IDA, på Kalvebod Brygge i København. Henover en time fyldes rummet af oplæg og debat om bæredygtighed i globalt perspektiv.
Som kommende formand for FNs generalforsamling bliver det en del af hans opgave at forankre de nye bæredygtighedsmål på det globale topmøde, og skabe en fælles politisk kurs for de kommende 2030- udviklingsmål, der skal afløse 2015-målene. Målsætninger som skal integreres globalt og nationalt, på måder som også erhvervslivet kan samle sig om.
Udvikling kræver nytænkning
De nye mål favner bredt på social, miljømæssig og økonomisk udvikling, og strækker sig både mod nord når det angår industrialiserede lande, og syd, hvad angår udviklingslande og afspejler således den globale kobling, der har rod i internationale samhandelsrelationer, politisk- og mellemfolkelig interaktion.
Derfor spiller det internationale erhvervsliv og politiske institutioner en central rolle i at skabe konsensus og en målrettet indsats for verdens bæredygtige udvikling:
”Det kræver en anden udviklingsmodel end den man tidligere har betjent sig af”
forklarer Mogens Lykketoft fra talerstolen.
Han understreger nødvendigheden af, at det internationale samfund løfter i flok, hvis der skal være social og økonomisk fremgang i nord og syd, som udmønter sig i mindre fattigdom, mere uddannelse, bedre sundhed og en bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer.
Nye mål og nyt mindset
Til trods for, at de kommende udviklingsmål skal besluttes til efteråret, så er tyngdepunktet i debatten fortsat på den politiske arena, mere end den erhvervsmæssige. Genstanden i debatten er således fortsat, hvordan enkelte lande skal forpligte sig til målsætningerne, mere end hvorledes erhvervslivet skal bidrage til at skabe fremdrift.
Men der er god grund til at debatten fortsat udspiller sig på den politiske arena. De 8 udviklingsmål vi kender i dag, bliver erstattet af 17 nye mål. De kommer blandt andet til at omfatte bæredygtig energi og ressourceudnyttelse, og de flytter sig fra at være centreret om udviklingslande til at være internationale og universelle.
Således kræver det en helt ny tankegang, hvis det skal lykkes at rodfæste de nye mål i internationale og nationale politiske organisationer, civilsamfund og erhvervsliv.
Der er fortsat lang vej
Der er behov for at tænke i nye fælles løsninger:
”Tingene kan kun lykkes hvis vi snakker en anden størrelsesorden og vi, i i-landene skal også ændre adfærd”
siger Mogens Lykketoft.
og fremhæver at toneangivende lande som USA og Kina i højere grad skal engagere sig og tage ansvar for at skabe social, økonomisk og miljømæssig udvikling. Men der er fortsat lang vej at nå til politisk enighed.
Som følge heraf er der også er lang vej, når det handler om at samle erhvervslivet om centrale problemstillinger, selvom erhvervslivets engagement er betydelig for verdens bæredygtige udvikling.
Det står nemlig hen i det uvisse, hvilken rolle, forpligtelser, krav og frivillige aftaler, der hviler på erhvervslivet. For så længe det internationale samfund er uklar på det politiske mandat, er muldjorden for erhvervslivet endnu ikke gødet.
