Udviklingsministeren: Der er hårdt brug for hjælp

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Christian Friis Bach besøgte søndag flygtningelejren Za’atari, der ligger i det nordlige Jordan tæt på grænsen til Syrien. Netop nu huser lejren mere end 28.000 syrere, men planlægges at skulle rumme over 80.000 flygtninge.

“Det var meget sørgeligt at høre de desperate historier fra de syriske flygtninge, at føle deres frygt, deres frustrationer og deres dybe bekymring for venner og familie inde i Syrien. Der er hårdt brug for hjælp, så regeringen har besluttet at øge det danske humanitære bidrag med yderligere 25 millioner DKK, til et samlet bidrag på over 100 millioner kroner”, siger udviklingsministeren i en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet.

Den øgede bistand bringer Danmark op blandt de 5-6 største bidragydere til den humanitære indsats.

Lejren Za’atari er under kraftig udbygning for at kunne modtage den stadig voksende strøm af syrere, der vælger at flygte fra kampene i Syrien.

I følge FN er der 80.000 syriske flygtninge i Tyrkiet, 83.000 i Jordan, 66.000 i Libanon samt 22.000 i Irak. Derudover rapporterer de jordanske myndigheder om yderligere 150.000 flygtninge, som opholder sig hos familie og venner på tværs af landet.

Antallet af flygtninge forventes fortsat at stige i de kommende dage og uger, hvilket vil medføre meget betydelige byrder på de berørte lande.

Yderligere oplysninger hos:
Frej Jackson, tlf. nr: +45 29 72 44 77