Det har længe været et mantra for vestlige regeringer, inklusive flere danske, at offentlige bistandsmidler skal bruges til at mobilisere gigantiske private investeringer.
Sådan indleder Knud Vilby, tidligere chefredaktør på Dagbladet Information, sit indlæg “På tide at vågne af den privatfinansielle ønskedrøm” her på Globalnyt.
De private investeringer skal tilfalde udviklingprojekter, klimaindsatser og opnåelse af FN’s bæredygtighedsmål i udviklingslandene – også kaldt verdensmålene.
Som både Knud Vilby og en rapport fra den britiske tænketank ODI påpeger, ser drømmen om gigantiske private investeringer ud til at smuldre.
Derfor har udviklingsordførerne Christian Juhl (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT) indkaldt udviklingsminister Rasmus Prehn (S) til et åbent samråd i udenrigsudvalget.
Til samrådet vil de to ordførere forsøge at få svar på, hvilke planer regeringen har for at nå klima- og verdensmål.
“VLAK-regeringen havde stor tillid til det private erhvervslivs bidrag. Meget tyder på, at der har været tale om politisk ønsketænkning,” skriver Juhl og Nordqvist i en pressemeddelelse og tilføjer:
“Det er en kæmpe og afgørende opgave at sikre Paris-aftalen om klimaet og FN’s plan om de 17 verdensmål inden 2030. Med det tempo, der lige nu arbejdes i i verdens rigeste lande, vil det ikke kunne nås, og vi kommer til at stå overfor alvorlige problemer.”
Kritik af finansieringen
Rapporten fra den britiske tænketank ODI, som udkom i foråret, peger på, at én offentlig krone ikke bliver til en mangedobling i private investeringer, som mantraet fra vestlige regeringer ellers har lydt.
Tværtimod bliver én offentlig bistandskrone til 75 ører – vel at mærke hvis investeringen sker i et mellemindkomstland. Sker investeringen i et lavindkomstland bliver de private bistandskroner kun mødt af 37 ører fra private investorer.
Den kritik mener Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) ikke passer på danske forhold. IFU administrerer Verdensmålsfonden, som er sat i verden for at varetage danske verdensmåls-forpligtelser.
IFU påpeger i et indlæg på Globalnyt, at Verdensmålsfondens egenkapital på fem millarder kun består af 100 millioner bistandskroner. Resten kommer fra private investorer, IFU’s egenkapital og et lån fra Nationalbanken.
At det lykkes en fond som IFU at tiltrække en masse privat kapital er dog ikke ubetinget positivt, mener seniorforsker ved DIIS Lars Engberg-Pedersen. Investeringerne havner i mellemindkomstlande, der til en vis grad godt selv kan finansiere verdensmålene, forklarede Engberg-Petersen her på Globalnyt 13. august.
Årsagen er, at afkast er den primære motivation for pensionskasser og private investorer, mens udvikling er den sekundære. Tilmed tilfalder pengene sektorer som infrastruktur og energi, hvor det er lettere at tjene penge, forklarede Engberg-Pedersen.
Den påstand afviser IFU også og siger, at de både investerer i sundhed og uddannelse.
Samrådet finder sted 5. september klokken 09.00 på Christiansborg.
