Under debatten på gårsdagens møde i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, var en af de første spørgere Lars Engberg-Petersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.
Han lagde ud med at lykønske ministeren med, at de fire prioriteringsområder, regeringen har identificeret for sin udviklingspolitiske linie, er en udmærket sammenskrivning af den tidligere regerings fem prioriteringsområder:
”Men det er en god prioritering, som svarer til de globale strømninger”, sagde han.
På baggrund af udviklingsministerens oplæg, spurgte Lars Engberg-Petersen blandt andet, hvor stærkt Friis Bach mener, at Danmark skal stå på de danske prioriteringer af værdier i forhold til modtagerlandets prioriteringer.
Hertil svarede Udviklingsministeren:
“Vi bygger vores støtte på nationalt ejerskab men står ret fast på vores værdier”.
Han henviste til Afghanistan, hvor 60 procent at dansk bistand går via den afghanske regerings kanaler, og sagde, at det er den rigtige vej at gå, men at den også er risikofyldt:
”Her er det klart, at vi skal være tydelige omkring vore værdier – herunder kvinders rettigheder, at demokratiet skal udbygges og at vi ikke kan acceptere korruption”.
Stort opbud af folkelige organisationer
Den store deltagerskare talte ikke overraskende mange repræsentanter for de danske folkelige organisationer, som er er aktivt engagerede i danske bistandsaktiviteter. Blandt spørgerne var det således et gennemgående træk, at mange var interesserede i at få mere ud af udviklingsministeren om, hvor meget NGO bistand skal fylde fremover.
I forhold til andelen af bistandsmidler, som skal flyde via danske folkelige organisationer, sagde Christian Friis Bach:
”Vi giver omkring en fjerdel af al bistand igennem folkelige organisationer. Det vil vi nok øge – ikke mindst ved at sende flere midler via folkelige organisationer ude i samarbejdslandene. Det giver perspektiv i at støtte strukturer derude, sagde ministeren, som desuden lagde op til at civilsamfundsstrategien skal revideres, når den nye strategi og loven om internationalt samarbejde er på plads.
Det ansporede Erik Vithner, sekretariatsleder i Projektrådgivningen til at spørge, hvordan udviklingsministeren forestiller sig, at rettighedsbaseret udviklingsbistand skal kunne lade sig gøre i lande, der netop undertrykker civilsamfundet så voldsomt?
Hertil svarede Christian Friis Bach:
”Det er rigtigt, der er et voldsomt pres på folkelige organisationer. Det presser vi på for at ændre. Samtidig må vi dog glæde os over den massive opblomstring, folkelige organisationer har oplevet i udviklingslandene gennem de seneste 15 år.
Frygt for at ny strategi og lovrevision hastes igennem
Frans Mikael Janssen fra Mellemfolkeligt Samvirke udtrykte bekymring over den korte tid, udviklingsministeren lægger op til at bruge på at udvikle en ny strategi og revidere loven for internationalt udviklingssamarbejde. Han spurgte til Christian Friis Bachs tanker om, hvordan de folkelige organisationer og ressourcebasen i det hele taget kan få lejlighed til at byde ind med erfaringer og anbefalinger?
Christian Friis Bach forklarede, at den ny strategi skal bygge videre på de mange baggrundspapirer, der blev udfærdiget i forbindelse med strategien fra 2010:
”Vi skal ikke lave en revolution men gennemføre nogle præciseringer og nogle helt fundamentale ændringer, sagde han.
Udviklingsministeren inviterede desuden de folkelige organisationer til selv at tage initiativer til at engagere sig i strategiarbejdet:
”Deltag meget gerne i debatten via medierne, henvend jer til mig eller tag selv initiativer. Vi kommer gerne, og jeg kommer gerne og deltager i debatten, sagde Udviklingsministeren.
Rigsrevisionen spørger om kontrol af budgetstøtte
Blandt spørgerne under debatten var en repræsentant for Rigsrevisionen, som ville vide, hvad Udviklingsministeren vil gøre for at sikre kontrol med budgetstøtte til fattige lande og sikre, at de har den fornødne kapacitet til at modtage budgetstøtte.
Christian Friis Bach rettede sig lige en ekstra gang, før han svarede, at der ikke bliver ændret noget lige nu og her men at opgaven er fremadrettet:
”Bistand fra udenlandske donorer er underlagt parlamentarisk kontrol, og det er den vi skal styrke og de mekanismer i et land, der skal og kan stå for den fornødne kontrol og indflydelse. Det er det, vi skal arbejde med, sagde han.
Sekretariatsleder Morten Emil Hansen fra Concord Danmark ville vide, hvordan regeringen ser EU’s fremtidige rolle i udviklingsbistanden, både i forhold til prioriteringer og arbejdsdeling.
Hertil svarede Christian Friis Bach, at det spørgsmål blandt andet bliver diskuteret i forbindelse med revisionen af EU’s udviklingspolitik og tilføjede:
”Jeg ser gerne en styrket rolle for EU. Men det er ikke altid oplagt, at det er EU eller EU Kommissionens repræsentation, som skal have det overordnede ansvar for koordinering i et land, det kan andre lande være lige så oplagte til. Derfor siger vi, at vi skal tænke bistand sammen på landeniveau”.
Formand for FN-Forbundet Jørgen Estrup roste regeringen for at lægge vægt på bidrag til multilaterale organisationer og pegede på, at i de senere år er midler til multilateral bistand blevet kraftigt reduceret samtidig med at der er sendt stærkt modsatrettede signaler: Dels er der sket et skred fra kernebidrag til øremærkede midler til multilaterale organisationer, samtidig med at den bilaterale bistand er gået i retning af mere budgetstøtte.
På spørgsmålet, om han vil genoverveje behovet for multilateral bistand og hvordan regeringen vil bruge den multilaterale bistand bedre i forhold til den bilaterale, svarede Christian Friis Bach, at han hilser debatten velkommen. Desuden pointerede han, at FN-organisationer blandt andet får en helt afgørende rolle på katastrofeområdet.
I de afsluttende bemærkninger fra ordførerne, opfordrede Mette Bock (LA) regeringen til at formulere en præambel, når strategien skal formuleres, der kort præciserer, hvad det er for værdier, dansk udviklingsbistand skal være baseret på.
“Det kunne være meget nyttigt, tror jeg,” sagde hun.
