Skal 60 millioner kroner af den danske udviklingsbistand finansiere samarbejder mellem det danske indenrigs- og sundhedsministerium og myndighederne i Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Vietnam? Ja, mener regeringen. Nej, mener Udviklingspolitisk Råd, i hvert fald ikke efter den plan, der foreligger nu.
Rådets opgave er at rådgive udviklingsministeren, og på sit møde 22. juni behandlede rådet en indstilling om en bevilling på 60 millioner kroner i årene 2023-2027 til et såkaldt myndighedssamarbejde på sundhedsområdet i de fem lande, og det blev til et nej. Af flere grunde, fremgår det af det netop offentliggjorte referat fra mødet.
Hvad er myndighedssamarbejde?
Myndighedssamarbejdet blev introduceret som et nyt instrument i det danske udviklingssamarbejde af SR-regeringen i 2014-15. Ideen er at støtte samarbejder mellem danske statslige og kommunale myndigheder og deres søsterorganisationer i udvalgte udviklingslande og vækstøkonomier inden for sektorer med danske
kernekompetencer. Programmet har tre forskellige formål, der gensidigt understøtter hinanden:
- at bidrage til bæredygtig vækst og udvikling i partnerlandene ved at understøtte rammebetingelser
- at styrke de bilaterale relationer mellem Danmark og partnerlandene
- at åbne døre for danske virksomheder på nye markeder
Myndighedssamarbejder kan indgås i lande, hvor Danmark har en ambassade, og som er på OECD’s liste over udviklingslande. Den primære målgruppe er mellemindkomstlande som Kina og Brasilien, og lande, der er på vej til at blive det, som Ghana, Kenya, Sydafrika og Indonesien. Bevillingerne til de enkelte samarbejder er forholdsvis små, typisk op til 10-15 millioner kroner i en periode på op til 10-12 år.
Danmark har i øjeblikket myndighedssamarbejder i 17 lande, og bevillingen er i år på i alt 263 millioner kroner, der dels bruges til at understøtte samarbejderne, dels til at finansiere sektorrådgivere på de danske ambassader i modtagerlandet.
Myndighedssamarbejdet blev evalueret i 2020. Den overordnede konklusion var positiv, men evalueringen understregede også, at programmet er særligt egnet til mellemindkomstlande og skal justeres, hvis det skal lykkes i fattige og skrøbelige lande.
Udviklingspolitisk Råd lægger vægt på, at myndighedssamarbejderne er finansieret af den danske udviklingsbistand og derfor skal leve op til de kriterier og de mål for udviklingsbistanden, der fremgår af Danmarks udviklingspolitiske strategi. Derfor skal myndighedssamarbejderne rumme en vis grad af fattigdomsorientering.
Og her halter det, mener Rådet. Først og fremmest er den gal med landevalget. Der er ingen afrikanske lande blandt de fem valgte lande, flere af dem er højere mellemindkomstlande, og ingen af dem hører til blandt de mindst udviklede eller skrøbelige lande.
Rådet udtrykker forundring over, at dansk sundhedsekspertise skal bruges i den type lande og ikke i fattige lande og fremhæver især det store behov for at styrke sundhedsvæsnerne i Afrika efter COVID 19-pandemien.
Rådet kritiserer desuden, at to af de formål, programmet retter sig mod, slet ikke kan finansieres af udviklingsbistand efter de internationalt anerkendte regler. Det gælder formålene om at styrke de diplomatiske forbindelser med modtagerlandene og danske virksomheders muligheder på nye markeder.
Kun det tredje formål, at opbygge lokal kapacitet, falder inden for bistandens rammer. Men Rådet sår tvivl om, hvorvidt Danmark med de beskedne midler, programmet råder over, kan påvirke sundhedsmyndighederne i så store lande som dem, programmet retter sig imod. Og endelig kritiserer rådet, at programmet vil fokusere på ikke-smitsomme sygdomme og ikke på de sygdomme, der især rammer fattige lande som vandbårne sygdomme.
Nyt forsøg til september
Rådets kritik betød dog ikke, at programmet bliver helt skrottet. Konklusionen blev i stedet, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet allerede til Rådets møde i september skal fremlægge et revideret program, der tager højde for kritikken. Der skal blandt andet være klarere kriterier for valget af de lande, der indgår i programmet, og i løbet af de år, programmet løber, skal der tages mindst ét afrikansk land med i programmet.
Rådet vil også have en klarere beskrivelse for, hvordan programmet lever op til den udviklings- og fattigdomsorientering, der ligger til grund for dansk bistand, ligesom det ønsker mere overbevisende argumenter for fokuseringen på ikke-smitsomme sygdomme.
Myndighedssamarbejdet skal til fattigdomstjek
Det var anden gang på blot en måned, at Udviklingspolitisk Råd kritiserede den manglende fattigdomsorientering i myndighedssamarbejderne. På sit møde den 1. juni godkendte Rådet kun nølende danske energisamarbejder med bl.a. Kina, Brasilien og Tyrkiet. Også her var der kritik af landevalget og indholdet af programmet for ikke i tilstrækkelig grad at bidrage til bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion, når nu det finansieres af udviklingsbistanden.
Kritikken fører til, at Udenrigsministeriet på et kommende rådsmøde vil lægge op til en tematisk drøftelse af brugen af myndighedssamarbejde som et instrument i udviklingssamarbejdet.
