Allerede kort efter Anden Verdenskrig tilbød det relativt fattige Danmark uddannelsespladser til unge fra endnu fattigere lande mod at slippe for at betale sit kontingent til FN i cool cash, nemlig i US dollar. Så kunne de unge blive uddannet til for eksempel at lave kontorarbejde i den nye Verdensorganisation.
Og sådan har det været lige siden, hvadenten det hed U-landsbistand eller udviklingssamarbejde, handlede om teknisk hjælp, infrastrukturprojekter, sundhed og uddannelse, kapacitetsopbygning eller “governance”.
Det behøver ikke at være et dårligt tegn, at giveren også får noget ud af at give. Det kan gavne lysten til at give, fortæller Annette Skovsted Hansen, der er historiker, forsker i udviklingssamarbejdets historie og talsperson for Foreningen af Udviklingsforskere i Danmark. I denne udgave af Globalnyts podcast Højtryk udtaler hun sig dog som Privat-Annette.
Højtryk tager på en lynkur gennem udviklingssamarbejdet – fra 1949 til 2024, hvor vi taler om Afrikastrategi og øjenhøjde.
