Af handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S)
Siden min tiltrædelse som handels- og udviklingsminister har der været meget fokus netop på krydsfeltet mellem mine to porteføljer, herunder om det, som nogen frygter, vil få konsekvenser for udviklingssamarbejdets fattigdomsorientering.
Jeg er derfor glad for, at Poul Nielson her på u-landsnyt.dk den 4. marts minder om, at jeg har slået fast, at den danske handels- og udviklingspolitik er uændret.
Danmark har fortsat både en handelsminister og en udviklingsminister.
Handelsfremme og udviklings-samarbejdet har hvert sit formål og hver sin berettigelse.
Men både udviklingslandene og danske virksomheder kan drage nytte af, at snitfladerne styrkes.
Jeg er helt bevidst om, at der selvfølgelig er udfordringer forbundet med dette, men jeg ser ikke nogen modsætning mellem handels- og udviklingssamarbejdet.
Den fællesmængde, hvor de to områder allerede i dag har berøring, kan udforskes og styrkes til gavn for vækst og beskæftigelse, i udviklingslandene, på vækstmarkederne og i Danmark.
Et permanent job er ofte den bedste vej ud af fattigdom, og der er brug for at skabe flere jobs i udviklingslandene fremover – ikke mindst for de mange millioner af unge, der i dag står uden arbejde eller skal leve af småjobs og arbejde uden for den formelle sektor.
Det kan kun ske ved, at vi også fokuserer på at forbedre rammebetingelserne for den private sektor i udviklingslandene.
Men gennem den rettighedsbaserede tilgang til udviklingssamarbejdet bygger vi også på de erfaringer, vi har med arbejdstagerrettigheder herhjemme og hvor afgørende de har været for de sociale forandringer, vi har skabt, og for det velfærdssamfund, vi i dag sætter så meget pris på. Det er i god overensstemmelse med udviklingssamarbejdets mål om at bekæmpe fattigdom.
Udviklingslandene efterspørger i høj grad løsninger, som danske virksomheder kan tilbyde inden for blandt andet sundhed, vand, energi, miljø, klima, landbrug og fødevarer.
Det vil være dumt ikke at udnytte, at vores langvarige udviklingsengagement har skabt et rigtigt godt afsæt for at styrke de kommercielle bånd. Vi skal hjælpe danske virksomheder bedre ind på nye vækstmarkeder, så de kan bidrage til udviklingen og til at skabe arbejdspladser lokalt. Samtidig kan et sådant engagement bidrage til at fastholde danske arbejdspladser.
En større samtænkning af handel og udvikling betyder ikke, at handelsvinklen får herredømmet.
Danmark arbejder gennem handelspolitikken for, at udviklingslandene rent faktisk kan afsætte deres varer på de internationale markeder og blive integreret i den globale økonomi.
Et godt eksempel er EU’s regionale økonomiske partnerskabsaftaler med udviklingslandene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) – de såkaldte EPA’er. De kobler netop bedre markedsadgang og friere handel med et bredere partnerskab om udvikling, regional integration og institutionsopbygning.
Jeg har udtrykt stor tilfredshed med, at 16 vestafrikanske lande har afsluttet forhandlingerne om en partnerskabsaftale med EU.
Der har været sået tvivl om, hvorvidt EPA’erne egentlig tjener AVS-landenes interesser, og forhandlingerne har været svære og langstrakte.
Men jeg er ikke i tvivl om, at EPA’erne kan være med til at skabe vækst og beskæftigelse og fremme investeringer, samtidig med at de kan støtte stærke regionale frihandelsområder i Afrika.
Det giver mere dynamik og større indre afhængighed, hvilket på sigt er med til at skabe fred og udvikling.
