Etik er en mangelvare i danske kommuners indkøb. Ganske få har formuleret etiske retningslinjer. Og hvis de har, er retningslinjerne tæt på ubrugelige, viser en ny undersøgelse, foretaget af Danwatch for avisen “Kommunen”.
Undersøgelsen når frem til, at kun 15 ud af 38 undersøgte kommuner har skrevet etiske krav ind i deres indkøbspolitik, skriver “Kommunen” på sit website.
Og de, der har gjort det, har formuleret kravene både mangelfuldt og så upræcist, at de i praksis er umulige at leve op til for leverandørerne, viser en vurdering af retningslinjerne, advokat og seniorpartner i firmaet Global CSR, Sune Skadegaard Thorsen, har lavet for “Kommunen”.
Resultatet undrer Hanne Gürtler, som er sekretariatsleder i Dansk Initiativ for Etisk Handel. Hun havde forventet, at kommunerne havde lært af afsløringerne i 2007 af kommunale indkøb af kinesisk granit udvundet under stærkt kritisable arbejdsforhold.
Hanne Gürtler mener, at borgerne har en forventning om, at det offentlige har styr på deres indkøb.
– Det er jo skatteborgernes penge, vi taler om. Jeg tror, at de fleste borgere finder det uacceptabelt, hvis børnehaver og vuggestuer indkøber legetøj, der indeholder skadelige stoffer, er lavet af børn eller forurener miljøet. Det hænger jo ikke sammen, siger hun.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) mener chefkonsulent Rikke Thorlund Haahr, at kommunerne gør det så godt, de kan.
– Der er jo ingen kommuner, som er interesserede i at handle uetisk. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at etisk indkøb er lettere sagt end gjort. Det er et meget komplekst område,” siger hun.
Kommunerne køber årligt ind for 85 milliarder kr.
