Uffe Ellemann runder de 75

Uffe Ellemann-Jensen på Baltic Development Forum i 2009.


Foto: Johannes Jansson. (CC BY 2.0)
Forfatter billede

Fødselaren var medlem af Folketinget fra 1977 til 2001 for Venstre i Århus Amt. Han var partiets landsformand i årene 1984-1998 og præsident for det europæiske liberale parti ELDR 1994-2000.

Han var udenrigsminister i Poul Schlüters første, anden, tredje og fjerde regering fra september 1982 til januar 1993 og havde i alle årene bl.a. det politiske ansvar for Danmarks udviklingsbistand.

Han samarbejdede tæt med den dav. socialdemokratiske formand for U-landsstyrelsen, nu afdøde Chr. Kelm-Hansen.

Han blev formand for Det udenrigspolitiske Selskab i 1996. Han var formand for Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder 2004-08. Og han blev adjungeret professor ved Copenhagen Business School i 2007.

Han har været medlem/formand i mange danske og internationale bestyrelser og blev i 2011 udnævnt til dansk eksportambassadør for Indien.

Han har skrevet i alt 16 bøger – bl.a. de selvbiografiske “Vejen jeg valgte” (2009) og “Din egen dag er kort” (1997).

Han modtog Venstres frihedspris i november 2012 – mere på

https://globalnyt.dk/content/uffe-ellemann-far-frihedspris

Og har altid haft sine meningers mod – her om flygtningene i 2015

https://globalnyt.dk/content/uffe-ellemann-ikke-vaerd-leve-i-et-europa-der-ikke-modtager-flygtninge 

Privat er Uffe Ellemann-Jensen gift med journalist Alice Vestergaard siden 1971. Parret er forældre til Venstres politiske ordfører og tidl. u-landsordfører Jakob Ellemann-Jensen – mere om ham på 

https://globalnyt.dk/content/jakob-ellemanns-tigerspring-fra-u-lande-til-politisk-ordfoerer

Desuden har han tre børn fra første ægteskab, hvoraf én er programchef i u-landsorganisationen ADRA Danmark – se 

https://globalnyt.dk/content/helene-ellemann-jensen-til-adra-danmark