Uganda: Højtstående medlem af Lords Resistance Army har fået amnesti

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

En domstol i Uganda har løsladt et ledende medlem af oprørsgruppen Lords Resistance Army (LRA), skriver BBC online fredag.

Thomas Kwoyelo var tiltalt for 53 forhold – herunder drab, kidnapning, røveri og krigsforbrydelser – ved den specielle domstol for krigsforbrydelser, som blev oprettet i 2008.

Ved retssagens begyndelse i juni klagede Kwoyelos forsvarer over, at hans klient ikke havde fået amnesti. Som følge af en lov om amnesti har tusinder af andre LRA-medlemmer nemlig fået amnesti.

Landets forfatningsdomstol har nu givet forsvareren ret i at det vil være diskriminerende ikke også at give Thomas Kwoyelo amnesti og han er efter alt at dømme nu en fri mand.

Ifølge BBC var Thomas Kwoyelo oberst og nummer fire i LRA da han i marts 2009 blev arresteret under en ugandisk militæroperation i DR Congo.

Sagen var den første ved krigsforbryder-domstolen, som altså fortsat har til gode at føre sin første sag til ende.