Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
Han går aldrig ud alene, tør ikke spise på restaurant af frygt for at blive forgivet. Hans familie har vendt ham ryggen, og han er mere bange for sine naboer og deres fordomme end politiet og deres knipler.
Er det en dybt kriminel voldsmand, der sidder foran mig? Nej, blot glimt af Frank Mugishas barske dagligdag som homoseksuel hjemme i Uganda.
En dagligdag, som udgør det alvorlige bagtæppe, når han tirsdag mødes med udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og udviklingsminister Christian Friis Bach (R).
Under samtalerne med ministrene vil han opfordre dem til at give udviklingsbistand direkte til nationale organisationer, der arbejder for, at homoseksuelle rettigheder er menneskerettigheder og homoseksualitet ikke en farlig og smitsom sygdom.
Den 30-årige ugandiske aktivist har tillid til, at civilsamfundsorganisationerne i hans hjemland kan gøre en forskel og medvirke til at ændre den helt uacceptable situation for homoseksuelle. Men de har brug for støtte udefra.
Boykot af bistand til lande, der ikke respekterer homoseksuelles rettigheder, tror han ikke på. Det vil kun gå ud over de fattige.
Men donorlandene skal sikre, at bistanden går til de rigtige formål og blandt dem bør være arbejdet for menneskerettighederne, for de homoseksuelles rettigheder, mener han.
– Vi skal ikke have flere rettigheder end andre borgere. Vi skal blot have samme rettigheder. Vi skal accepteres som ligeværdige borgere og hverken diskrimineres eller forfølges – eller slås ihjel, siger han.
David Kato – hans ven og kollega i foreningen for seksuelle minoriteter (SMUG) – blev overfaldet i sit hjem sidste år og dræbt med en hammer. Sagen er ikke opklaret.
Kun få tør stå frem
Frank Mugisha er inviteret til at deltage i Copenhagen Pride, som i år er arrangeret af Amnesty, Copenhagen Pride og Allrights Cph , og som for første gang sætter fokus på homoseksuelles rettigheder i Afrika, primært homofobisk lovgivning i Uganda og hate crimes i Sydafrika.
I Afrika er der ikke færre end 36 lande, der kriminaliserer homoseksualitet, og Amnesty kan dokumentere, at antallet af hate crimes mod homoseksueller er stigende. Både i Uganda og i f.eks Sydafrika, som ellers på papiret tillader ægteskab mellem to af samme køn.
Det er Mugishas tredje besøg. Han er Amnestys partner i Uganda og var senest hovedtaler på organisationens årsmøde i fjor.
Frank Mugisha er i dag direktør for SMUG og den absolut bedst kendte aktivist i Uganda. Ikke fordi der er mange af dem. Hidtil er kun 10 stået frem i medierne som erklæret homoseksuelle. Der er ikke flere, der tør.
David Kato blev dræbt efter magasinet Rolling Stone havde bragt hans billede på forsiden i forbindelse med en artikelserie om homoseksualitet. Serien kørte under rubrikken ”Hæng dem”.
Frank Mugishas foto blev også bragt, og han føler sig aldrig sikker.
Han går ikke alene på gaden og på restaurant. Han vil ikke risikere at blive forgiftet.
Ingen i hans egen familie har åbent sagt, at de støtter ham. Enkelte gør det i stilhed, andre har afbrudt forbindelsen med ham. Han er udenfor.
Han har en partner, men han hører privatlivet til.
Kirkernes hetz
Homoseksualitet som sådan er ikke accepteret i Uganda, og mange kirkesamfund hetzer mod homoseksuelle.
– De religiøse prædikanter påstår, at homoseksualitet smitter, og at homoseksuelle er pædofile, som vil misbruge børn. Hvad stiller man op?
– Og selv nogle af mine venner spørger, hvorfor jeg er homoseksuel. De tror, kun hvide er homoseksuelle. De forstår ikke, det er noget man er født som. Jeg prøver at forklare dem, at det er ligesom et være højrehåndet eller venstrehåndet. Det er simpelt hen noget, man er.
Frank Mugisha er katolik, og når han går til messe, bruger præsten anledningen til at tordne mod homoseksualitet, hvis han opdager ham i menigheden.
– Heldigvis er kirken ofte så fuld, at han ikke opdager mig, siger han.
Fremskridt er der…
Alligevel fokuserer den lille, meget smilende Mugisha på den positive udvikling, der trods alt har fundet sted i Uganda.
Han peger på, at homoseksualitet er blevet synlig. Man anerkender nu, at der er homoseksualitet i Uganda, og det er et fremskridt. I begyndelsen af august gennemførtes også landets første Pride. Som dog ikke fandt sted uden indgreb fra politiets side.
Til synligheden føjer han den succes, man har haft ved retten. Man har vundet to sager: Rolling Stones fik dom for ved navns nævnelse at omtale homoseksuelle. Det blev fundet var en krænkelse af privat livet. Politiet blev dømt for at trænge ind i folks hjem blot på mistanke om homoseksualitet. Endnu flere sager, har man tabt, men alligevel …
Han fremhæver også den støtte de homoseksuelle får fra civilsamfundsorganisationer, der arbejder for menneskerettighederne.
Drakonisk lovforslag
Ugandas regering har erklæret, at man ikke vil diskriminere på grund af seksuel orientering, og flere politikere har dæmpet deres homofobiske retorik.
Minister Simon Lokodo, som beordrede politiet til med magt at opløse aktivistmøder i februar og juni og som vil forbyde en række menneskerettighedsorganisationer, kommer for retten.
Men det drakoniske lovforslag, som kan betyde dødsstraf for homoseksualitet og bl.a. vil gøre det strafbart ikke at angive homoseksuelle, er ikke trukket tilbage.
Frank Mugisha frygter at forslaget kommer til afstemning i parlamentet. Sker det, vedtages det, siger han. 90 procent af medlemmer er for forslaget.
Han understreger, at hvis præsident Museveni ville bremse forslaget, kunne han få forslagsstilleren, der er fra hans regerende parti, til at trække det tilbage. Det har han ikke gjort.
Når det ikke er sket, er det formentligt, fordi præsidenten balancerer mellem presset fra udlandet og uganderne. Flertallet af dem er for forslaget, mener han.
Indlæg i New York Times
Frank Mugisha er stadig bange for sit liv, når han er hjemme i Uganda. Det er ikke så meget politiets overgreb, som skræmmer ham, men de ganske almindelige ugandere. Hans egne naboer, som holder deres børn langt væk fra ham.
“You have to carefully choose which neighborhood to live in. You cannot go shopping on your own, let alone go clubbing or to parties. With each public appearance you risk being attacked, beaten or arrested by the police.”
Sådan hedder det f.eks. i det indlæg, han sidste år skrev i New York Times, om at være homoseksuel i Uganda, om overgrebene, chikanen og homofobien.
Mugisha, der er uddannet designer fra universitetet I Kampala har aldrig haft et job. Han blev allerede aktivist, mens han studerede, så et job var udelukket.
– Jeg er aktivist. Det er mit liv. I dobbelt forstand.
Sidste år modtog han Robert F. Kennedy Human Rights Award og Robert F. Kennedy Center for Justice and Human Rights støtter SMUGs arbejde ligesom SMUG modtager projektstøtte fra blandt andet Norge og Holland. SMUG tilbyder blandt andet juridisk og psykologisk rådgivning.
Med i paraden
Mugisha går med i paraden i morgen lørdag den 18, og i dag var han travlt optaget på Pride Square (Prides del af Rådhuspladsen). Hans program er tæt, lige til han rejser hjem onsdag. Der er talrige arrangementer og møder med politikere og journalister.
Men det er hans job, som han siger. At rejse rundt og advokere for homoseksuelles rettigheder. Overalt.
– Og her i Danmark er det en fornøjelse. Jeg behøver ikke hele tiden kikke mig over skulderen.
————
Se også U-landnsyt.dks interview med Ugandas vicepræsident, hvor han afviser, at lovforslaget om dødsstraf nogensinde bliver vedtaget på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/12-04-12/ugandas-demokrati-skal-ses-som-en-proces
og telegrammerne
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/02-03-12/friis-bach-anti-homolov-i-uganda-vil-betyde-oml-gn
og
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/11-04-12/dansk-besked-til-uganda-hvis-homo-lov-kommer-f-r-d