Uganda: Olie-eventyr vil næppe komme lokalbefolkningen til gode

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lokalbefolkningen skal næppe forvente meget udbytte af de store olieforekomster, der er opdaget i Uganda, fordi lokal industri er for ukonkurrencedygtig og regeringen vil bruge pengene på at fastholde magten, konkluderer DIIS i et nyt arbejdspapir.

Der er fundet store mængder olie i det vestlige Uganda. I øjeblikket arbejder tre store multinationale virksomheder på planer om at pumpe olien op, lyder det på Dansk Institut for Internationale Studiers hjemmeside fredag.

De ligger i forhandlinger med Ugandas regering – og selvom olien endnu ikke flyder, er der store forventninger.

Men hvad er perspektiverne for, at oliefundene vil komme den lokale økonomi til gode? Anne Mette Kjær fra Aarhus Universitet finder, at den lokale økonomi er dårligt rustet til at udnytte tilstedeværelsen af de multinationale investeringer.

Ingen eller kun meget få lokale virksomheder har den teknologi eller evne, der skal til, for at fungere som leverandører til de multinationale selskaber. Underleverandørerne er udenlandske.

De ansætter ganske vist ugandere, men næsten udelukkende til catering og andre basale ydelser. Det er heller ikke mange ugandere, der er uddannet til at blive ansat i de store, top-professionelle organisationer.

Så det er alt i alt begrænset, hvor mange arbejdspladser olien giver. Det anslås at give 10.000 arbejdspladser – og Ugandas befolkning er på over 30 millioner, hvoraf masser er ungdomsarbejdsløse.

Hvis der skal skabes arbejdspladser i Uganda af olien, må de indtægter, den giver, bruges fornuftigt. Der må gennemføres en industripolitik, som kan skabe økonomisk aktivitet.

Og der må skabes teknisk uddannelse, fysisk infrastruktur og så videre, så der kan komme bedre skub i økonomien.

Ugandas nye udviklingsstrategi har som mål at bruge oliepengene til at fremme produktivitet gennem industripolitik. Men sådan som de politiske magtforhold er i øjeblikket bliver det vanskeligt.

Den politiske elite har nemlig brug for ressourcerne til at holde sig ved magten. Det er dyrt at købe politisk støtte og det er dyrt at vinde valg. Erfaringen er, at de fleste langsigtede udviklingsprogrammer derfor bliver nedprioriteret til fordel for kortsigtet politisk vinding. Sandsynligvis vil dette også ske for de store planer med olien.